Flere hundrede mennesker mødte lørdag op til åbent hus på Brabrand Boligforenings nyrenoverede lejligheder på Gudrunsvej. På grund af tågen var udsigten ikke så attraktiv, som den kunne være, men mange var imponerede over selve lejlighedernes kvalitet. Læs Stiftens reportage her
Brabrand Håndbold arrangerer storskærm, så man kan se VM-finalen i håndbold i Brabrandhallens cafeteria kl. 17.30. Cafeteriaet er åbent fra kl. 15.00, og man kan derfor spise aftensmaden i hallen under kampen. Der kan købes frikadeller, kartoffelsalat, pommes frites og selvfølgelig drikkevarer.
I formiddag kl. 9.30 inviterer Lokalcenter Brabrand til den årlige revy. Stautrup Revyen opfører ”Glade dage på kontoret”. Pris 50 kr. der inkluderer morgenmad/brunch med brød, kaffe/te mv.
Brabrands IFs fodboldkvinder og u15-piger afholder i dag kl. 11-14 et stort loppemarked i Loppehusets store bygning i Højbjerg, Søren Nymarks Vej 6. De øvrige åbningsdage er torsdag d. 31. Januar kl. 17-19 og lørdag d. 2. feb. 11-14.
I dag kl. 11.00 inviterer Gobaad Kulturforening alle andre somaliske grupper, folk med somaliske rødder og alle andre interesserede til somalisk brunch og møde om somaliske mærkesager, blandt andet udsendelsestruede somaliske familier. Det foregår hos Klubberne i Gellerup, Karen Blixens Boulevard 47. Læs mere
Ligeledes i dag kl. 11.00-17.00 inviterer Raksa Mavedans til workshops i mavedans i Globus 1. Du kan læse mere om arrangementet her