Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken inviterer i dag kl. 11.00 til beboermorgenmad på i Samlingshuset, Karen Blixens Boulevard 23. “Ta’ dig selv, dine børn, mand, kone og nabo under armen og kom i Samlingshuset og spis en hyggelig morgenmad,” skriver afdelingsbestyrelsen. Arrangementet er støttet af Brabrand Boligforenings “Vær-Sammen-Pulje”.
I dag fra kl. 10.00 afholder Lyngbygaard Golf Golfens Dag. “Tag fat i din nabo, ven, bedre halvdel og/eller kollega, og send dem ud til nogle hyggelige timer i godt selskab,” skriver Lyngbygaard Golf i invitationen.
Lørdag hentede ACFC den tredje sejr i træk i serie 1 og er nu for alvor en del af topstriden. Dagens modstander på Arena Vest i Gellerup var Funder med den tidligere superligaspiller Steven Lüstü i trænersædet. Samer Osman bragte ACFC foran 1-0 efter 14 minutter, og Ali Taleb Abu-Stetiyeh øgede føringen til 2-0 inden pausen. Samme spiller sørgede for slutcifrene 3-0 i de sidste sekunder.
Moderen til to piger, som en søndag i april blev forulempet af en mand på en legeplads ved Janesvej, er kritisk over for Østjyllands Politi. Politiet var lang tid om at nå frem til hende og døtrene, og hun frygter, at chancen for at finde gerningsmanden i nærområdet blev spildt. Politiet har anholdt en mand, som man mener har stået bag chikanen af pigerne, men moderen fortæller, at pigerne har fortalt, at det er den forkerte mand. Du kan læse artiklen her hos Stiften.



