Valhalla-spejdernes cykel ø-lejr er kommet godt i gang på Samsø. De syv spejdere har tilsammen medbragt tredive kilo grej og skal undervejs opholde sig i fem forskellige shelters. “Vi er ankommet til Samsøs største og hyggeligste shelterplads og der er snart godt gang i bålet,” lød meldingen på Facebook fredag aften.
Det blev et uhyre målrigt topopgør, da ACFC og Christiansbjerg IF lørdag eftermiddag mødtes på Arena Vest i Gellerup. Resultatet blev 4-4, og det betyder, at ACFC fastholder førstepladsen i rækken. For gæsterne scorede Andreas Kock alle holdets fire mål, mens Tarek Omar Kayed, Akram Habibi, Mohammed Hundawi og Mahmoud Zaabout scorede for ACFC. Sidstnævnte misbrugte også et straffspark for sit hold et kvarter før tid.
Lørdag eftermiddag var der igen stort madmarked på og omkring Verdenspladsen i Gellerup, hvor en stor del af indtægterne gik til ofrene for krigen i Gaza. Foto: Hanne Østergaard.