“Nu får vi en finale mere og den kamp, vi havde håbet på, når FC Roskilde kommer til Brabrand på onsdag. Og vinder vi her, kommer der så mange nerver på i sidste spillerunde, at alt kan ske”, sagde Brabrand-træner Tom Søjberg til Stiften efter kampen lørdag i Nykøbing Falster, hvor Brabrand på to mål af Mads Schäfer Bak og Mikkel Ørbech vendte 0-1 til en sejr på 2-1.
I dag kl. 12 åbner E&P Husets nye café drevet af den social-økonomiske virksomhed KaffeFair. Det fejres med optræden af Tovshøjskolens musikprojekt Muziba. Læs mere
En 59-årig mandlig motorcyklist væltede og ramte autoværnet på motorvejen ved Brabrand lørdag kl. 16.50. Motorcyklen fortsatte ca. 500 meter inden den stoppede. Manden pådrog sig alvorlige skader ved uheldet og blev kørt til Aarhus Universitetshospital.
Også Aarhus Architecture Festival fortsætter i dag med bydelsvandring med afgang fra E&P Huset kl. 11.00. Det kan du læse mere om her
Arkitekturfestivalen slutter søndag aften med filmvisning i en privat lejlighed i Gellerup. Også her er mødestedet E&P Huset kl. 19.00. Husk kaffekanden, Matador-mixen og popcornene! Der vises filmen Mustang, der skildrer det tyrkiske samfund på kanten mellem islamisk styre og moderne samfund. Læs mere her
