Skal Det gamle Gasværk i Brabrand vinde kulturprisen Årets Bernhard? Her er “stillingen kl. 12 søndag middag. Så det er tid til at sætte slutspurten ind! Du kan stemme frem til midnat i dag – via dette link!
I dag kl. 13.30 opfører Stautrupscenen cabaretten ”Det Lille Hotel” på Brabrand Lokalcenter. Pris incl. kaffe og kage: 100 kr. Der er ingen tilmelding.
Lørdag eftermiddag kom Vatanspor et stort skridt nærmere at sikre sig en ny sæson i danmarksserien. Lokalopgøret mod Viby blev vundet 2-1 på mål af Khaled Paikar og anfører Selim Genc. Vatanspor kæmper en hård kamp mod Lystrup om den sidste sikre plads i rækken.
Debatten om Lykkeskolen fortsætter, efter at BT forleden skrev, at Undervisningsministeriet overvejer at fratage skolen støtten fra staten. Blandt andet er en tidligere lærer på skolen, Hans Jørgen Vad, nu gået ind i debatten med et forsvar for Lykkeskolen. Du kan læse det på Facebook
