Der har i påskedagene været flere indbrud i Brabrand-området. På Gudrunsvej og på Lykkenshøj skete indbruddene i løbet af den forløbne uge, mens der på Laskedalen var indbrud onsdag morgen mellem kl. 7 og 8. Endelig skete et indbrud på Silkeborgvej fredag aften mellem kl. 21.45 og 23.
Vatanspor løb ind i et nyt nederlag, da holdet i danmarksserien mødte Hedensted på udebane. 1-3 blev det efter to sene Hedensted-mål. Målscorer for Vatanspor var Dzejlan Karalic. Vatanspor har nu ikke vundet siden starten af oktober og er i farezonen i bunden af rækken.