Regeringen har onsdag formiddag offentliggjort en aftale om de såkaldte ghettoer, der sikrer, at der i 2030 højst må være 40 procent almene boliger i de 30 særlige områder. Læs mere om aftalen her.
Onsdag er strikkedag på Brabrand Lokalcenter! Sidste onsdag blev et fællesskab af strikkende kvinder stiftet, og gruppen mødes igen i dag kl. 10-13. Ideen er, at især kvinder på barsel kan mødes med ældre, men alle er velkomne på lokalcentret på Voldbækvej. Læs mere
I aften er der ligeledes invitation til kvinderne. Denne gang er det Sigrids Stue, der sammen med Gobaad Kulturforening holder kvindecafé. Det foregår kl. 17.30-20.00 hos Sigrids Stue, Dortesvej 3, 3. tv. Læs mere her
Det skrider fremad med byggeriet i det nederste østlige hjørne af Gellerupparken, hvor selskabet Svanen bygger 250 nye ejerboliger. Den første karré skyder nu op langs Gudrunsvej og giver vejen et helt nyt “by-agtigt” udtryk.
En 17-årig dreng ville sandsynligvis vise sig frem for vennerne, da han i aftes begyndte at provokere et par betjente ud for Bazar Vest. En større flok unge var samlet på stedet, og en patruljevogn holdt i nærheden. Den 17-årige gik hen mod politibilen og gestikulerede mod betjentene med en aggressiv attitude. Det fik betjentene til at anholde den 17-årige for at forstyrre den offentlige orden.
Torsdag går det løs med arrangementer under Aarhus/Copenhagen Architecture Festival. Blandt andet kan du deltage i Gellerup Point of View, der er en workshop i at producere zines – uafhængige udgivelser – om livet i og omkring blokkene i Gellerup. Det foregår hos Galleri Andromeda, Gudrunsvej 82. Læs mere her
