Brabrand IF Badminton arbejder hele tiden med nye tilbud til især ungdomsspillerne og er nu klar med en Nytårs Camp, der afvikles i Brabrandhallen i dagene d. 29.-30. december. Kampen er for både klubbens egne medlemmer og for andre, som har lyst til at være med. Egne spillere har adgang til tilmelding via klubbens app, og der åbnes senere for tilmelding for andre spillere via DGI. Prisen er 525,- og omfatter træning, hygge, frokost og snacks i Café BIF.
Masser af mennesker har i lang tid ventet på, at EU-Domstolen skulle afsige en kendelse i sagen om den såkaldte ghettolov og dens indflydelse på nedrivninger af boliger ri landets udsatte boliger. Og nu er afgørelsen på vej. Dommen bliver offentliggjort live på nettet fra Luxembourg torsdag den 18. december klokken 9:30. Der bliver storskærmsarrangement med morgenmad i Samlingshuset i Sports- og Kulturcampus midt i Gellerup. Efter selve afgørelsen kan du høre, hvordan advokater vurderer dommen.
I dag kl. 13, inviterer Livsværkstederne og Gellerup Kirke til Gellerup Spiser Sammen. “Vi inviterer til en hyggelig eftermiddag på Fredspladsen med fællessang, god mad og musik. Vi indvier de nye højskolesangbøger, som Livsværkstederne har fået, Café Vita Band spiller, og der er både kaffe, kage og masser af fællesskab på tværs af generationer og kulturer,” skriver arrangørerne.
Gellerup Art Factory er i fuld gang med at planlægge endnu en udgave af Gellerup Torvedage. Det foregår lørdag d. 22. november kl. 17-19 og er for hele familien. Du kan opleve ild show, VR-briller, henna tattoo, og du kan lave din egen t-shirt, få flettet dit hår og meget mere. Det foregår på Verdenspladsen ved Sports- og Kulturcampus. Senere på aftenen, kl. 19-21, byder Gellerup Art Factory på arabisk musik og storytelling med Nours Orkester og skuespiller og instruktør Chadi Abdul Karim. Det foregår indendørs i GAF´s lokale i Sports- og Kulturcampus.
