Torsdag kl. 16.30 fylder truppen Romanu Suno fra Ungarn Gellerup Bibliotek med traditionel sigøjnermusik og dans. Romano Suno fra det østlige Ungarn blev stiftet af Tibor Lakatos i 1982 og inkluderer flere medlemmer Lakatos-familien. I showet kan du opleve autentisk musik dans ungarske rumænske romakultur. Efter showet er der danseworkshop, hvor du kan lære nogle af sigøjnernes helt særlige danse-moves. Biblioteket serverer kaffe og kage fra kl. 16.00 og showet begynder kl. 16.30.
Det har været en vanskelig uge for Brabrands håndboldherrer i 3. division. Forleden fik holdet en ordentlig “snitter” i Håruphallen, hvor Todbjerg-Mejlby vandt med hele 37-24, og tirsdag aften i Brabrandhallen måtte hjemmeholdet se gæsterne fra HEI køre hjem med en 33-30-sejr. De to nederlag betyder, at Brabrand IF nu er efterladt på sidstepladsen i rækken. Holdet spiller næste gang på hjemmebane på tirsdag d. 5. november, hvor modstanderen kl. 19.45 er JAI.
Majken Kirkegård Rasmussen har på Facebook startet et netværk for forældre til skolestartere, der er bosiddende i Sødalskolens distrikt. Til Din Avis Aarhus fortæller hun om sit valg: “Som udgangspunkt tænker vi, at vi gerne vil støtte op om den lokale folkeskole. Hvis ressourcestærke forældre i området ikke vælger den til, så kommer det ikke til at fungere. Så som default så bakker vi op. Så må vi se, hvis det ikke fungerer, så må vi tage en anden beslutning, siger Majken Kirkegård Rasmussen til avisen. Du kan læse artiklen her.
I anledning af at halloween nærmer sig, afholdt Skaberværket forleden Gys & Gyros i samarbejde med Gellerup Højskole. Gæsterne blev mødt af halloween pynt og duften af popcorn, foruden en velkomstdrink. Herefter indledte Mathias Clasen, forsker ved Fear Lab på Aarhus Universitet, sit foredrag om, hvorfor vi gerne vil se gyserfilm og gerne vil skræmmes – samtidig med at der blev serveret aftensmad. Han fortalte blandt andet, at det er sundt for blodomløbet at blive forskrækket, og at 80% af os ser gyserfilm.
I formiddag kl. 10.00 tager Brabrand Husmoderforening på besøg hos Fischer Gardiner på Holmstrupgårdvej. Der bliver rundvisning i firmaets showrooms med uforpligtende snak om gardiner, solafskærmning m.v. Tilmelding til Else Mikkelsen på Else.mikkelsen@gmail.com.
I dag fra kl. 13.00 er der Spis og Syng på Fredspladsen i Gellerup. Der serveres mad lavet over bål, og desuden vil der være fællessang.
I eftermiddag kl. 14.30 er der gudstjeneste i Folkehuset Brabrand, Voldbækvej 92.
Lørdag d. 2. november kl. 15:30-18:00 kan du opleve en afslappende eftermiddag kun for voksne i Gellerupbadet. Lad roen sænke sig til stillesvømning, hvor du har mulighed for at tage en svømmetur og koble helt af for hverdagens stress og jag og slappe af til mini-saunagus i fællessaunaen i svømmehallen. Ankomst og indgang: 15:15-15:45, hvorefter dørene lukker kl. 15.45. Prisen er den almindelige entré plus 15 kr.