Brabrand Håndbold er vel ankommet til det internationale håndboldstævne Partille Cup i Göteborg, hvor de første kampe nu også er spillet. “Der er vundet og tabt kampe, kæmpet og fightet, heppet og spillet (meget) højt musik og ikke mindst hygget og festet”, skriver klubben på Facebook.
Det boligsociale Hus i Gellerup afholder to eftermiddage, hvor de hjælper jer med at fortælle jeres historier om Gellerup og Toveshøj. Historierne bliver indsamlet af Nationalmuseet i anledning af Danmarks almene boligers 100 års jubilæum. Det første arrangement er i eftermiddag i beboerhuset Yggdrasil fra kl. 16.30.
Irene Becker, Pierre Dørge og Benita Haastrup er tilsammen er de tre “Den kosmiske Trio”, og sammen med digteren Peter Laugesen fra Brabrand udfolder de et aldrig før set eller hørt univers af lyd, der i sin utilregnelighed af fregatguitar, trompetkonkylier, abstrakte lydlandskaber, deep blues, pulserende trommer og skiftende ordbilleder kan få en ny tids jungle til at bryde jublende frem gennem asfalten. Det sker søndag d. 14. juli i Kunsthal Aarhus.
I eftermiddag kan du komme med op på toppen af en af boligblokkene, B7, på Gudrunsvej sammen med stadsarkitekt Stephen Willacy, som herfra vil fortælle om Aarhus. Deltagerne mødes i E&P Huset, Karen Blixens Boulevard 39, hvor der fra kl. 15.30 uddeles billetter til arrangementet. Der er fælles afgang mod blok B7 kl. 15.45