I eftermiddag kl. 17-19 er der fernisering på årets Påskeudstilling på Gasværket. Ti kunstnere er inviteret til at giv deres bud på temaet Hvor småt kan det blive og er kurateret af Unn Høje og Anna Sylvester-Hvid.
Brabrand IF´s fodboldkvinder er i disse dage på træningslejr i Tyrkiet, hvor holdet træner flere gange om dagen og også får tid til at spille et par træningskampe. Holdet har blandt andet spillet mod Hornafjordur fra den næstbedste islandske fodboldrække og tabte 1-2 efter en god indsats.
I aften holder City Vest Open by Night, hvor du kl. 17 kan opleve Wafande spille megahittet “Gi mig et smil” og en mange flere. Kl. 19 kan du møde og stille spørgsmål til YouTube-stjernen Rasmus Brohave.
Det var en vaks borger, der i nat kl. 00.12 gjorde politiet opmærksom på, at der luskede to personer rundt i hans have på Rørsangervej. En politihund blev sendt ud på spor, som endte i én af nabohaverne, hvor den ene af mændene blev fundet – få meter derfra blev der desuden fundet en peberspray og en lommelygte. Den 32-årig mand blev anholdt og sigtet for indbrudsforsøg. Det lykkedes ikke at finde den formodede medgerningsmand.
Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede i Søvangen er blevet indstillet til Fællesskabsprisen, blandt andet fordi “Vaskeriet skaber mangfoldighed og inklusion i praksis og viser på aller fineste vis at alle har ressourcer de gerne vil bidrage til fællesskabet med.” Du kan stemme på Vaskeriet her
