Tirsdag var dagen, hvor beboerne i Gellerup fik nøglen til det nye Spirehuset, der er placeret i Fælleshaven i Gellerup. Huset er doneret af Realdania, og repræsentanter for fonden mødte op for at overdrage huset. Beboerne mødtes fra morgenstunden med repræsentanter fra fonden og havde medbragt kaffe og rundstykker og borde og stole.
I eftermiddag kl. 16-18 er der Åben Forældrerådgivning i Skovgårdsparken. Dygtige fagfolk står klar til at hjælpe og sparre med dig, og du kan også få hjælp og støtte i samarbejdet med dagtilbud, skoler og klubber. Det foregår på Sigridsvej 11A og sker i samarbejde med organisationen Åben Forældrerådgivning.
På fredag fra kl. 16.30 kan du få fornyet din garderobe af blå BIF-kampdragter, når Brabrand IF Fodbold inviterer til salg af fodboldtøj. Der vil i forbindelse med arrangementet være en række forskellige aktiviteter. Blandt andet kan du prøve dig af mod klubbens to bedste målmænd, Henrik Lindhard og Lucas Martin.
I eftermiddag kl. 16.30 er der fyraftenssang på Friplejehjemmet Helheden på Else Kai Sass’ Gade 4. Niels Bo Emgren, kirkemusiker ved Gellerup Kirke, spiller og fortæller.
Tirsdag formiddag mødtes Engdalskolen og Viby Skole i en lokal fodbolddyst i DBU Skolepokalen. Kampen blev spillet i Viby Idrætspark, og resultatet blev 2-2.
I dag kl. 17.30 inviterer Fredens Hus og UngiAarhus Next Level 18-25 til et kursus med fokus dialog, indsigt og nye perspektiver. “Vi dykker ned i livets store spørgsmål, og du får mulighed for at lære mere om dig selv og dine værdier,” skriver arrangørerne. Kurset fortsætter hver onsdag frem til d. 3. december. Læs mere her.



