I dag kl. 11-16 er der Sommer Sjov i byparken i Gellerup med masser af liv, leg, spil, livemusik og kreativitet samlet ude i det fri. Her er der hoppepuder til børnene, der er analoge lege og spil samt livemusik og kreaworkshop, hvor alle kan være med. Der er gratis kaffe, the, saftevand og masser af popcorn.
Så har Grimfest fået den store kalender-kabale er nu gået op, og kan præsentere spilleplanen for Skovscenen og Bonzaiscenen på sommerens festival. Blandt andet har Barselona og Dicte & The Diamonds byttet dag med hinanden. Det betyder derfor, at Dicte & The Diamonds spiller fredag den 1. august, mens Barselona optræder lørdag den 2. august. Her får du lige fredagens program. De øvrige dages programmer finder du på festivalens Facebook-side.
Må man parkere her? Igen tirsdag formiddag skabte parkeringen i Hovedgaden ophedet diskussion, da Aarhus Kommunes parkeringsvagter var på besøg i gaden. Især parkeringen på billedet skabte stor debat: Må man parkere umiddelbart vest for indkørslen til Brabrandhus? Efter et telefonopkald besluttede p-vagten, at der ikke skulle gives en bøde.
I formiddag kl. 10.00-11.30 kan du i Brabrand Sognegård komme til avislæsning med præsten. En af præsterne læser en artikel eller en historie, og så snakker vi ud fra den om løst og fast og alt muligt andet hen over en kop kaffe og en småkage, skriver kirken.
I formiddag kl. 11-13 kan du og familien i beboerhuset Laden, Edwin Rahrs Vej 6B høre om røverne fra Ali Babas hule – de havde guld i sækkevis, men ikke en eneste tandbørste! Oplev hvordan tandbørstning bliver deres magiske trick – og måske dit også!
Kunstplatformen Sigrids Stue har i øjeblikket besøg af billedkunstner Banaan Al-Nasser. Hun er i gang med at færdiggøre sit værk ‘In Memory of Home’, som bliver installeret omkring Sigrids UdeStue ved Nordgårdhallen sidst på sommeren. Værket består af murbrokker fra den nedrevne blok på Dortesvej, som Banaan Al-Nasser samlede ind sidste år. På murbrokkerne er der trykt fotos som er indsamlet fra området.
Hver onsdag i sommerferien finder Gellerup Bibliotek brætspil frem i biblioteket. Der er spil til både små og store – komplekse og simple. Alle er velkomne!
