Den fungerende rådmand for Kultur og Borgerservice, Mahad Yussuf, åbnede fredag en udstilling med børnekunst om trafiksikkerhed i Mellemrummet ved Gellerup Bibliotek. Ilham Khalif Mohamed fra bydelsmødrene holdt ligeledes en fin velkomsttale, og de deltagende børn blev herefter interviewet til et radioprogram om projektet. Udstillingen er åben hver dag i bibliotekets åbningstid, og det hele afsluttes d. 31.10 med visning af en dokumentar af Sam Karamyani, cirkusforestilling af Cirkus Tværs og live rap af elever fra rapakademiet.
Den mangeårige fodboldspiller i Brabrand, Frederik Poulsen, har besluttet at stoppe som fodboldspiller på divisionsniveau. Ud over de mange år i Brabrand IF har han spillet for Skive IK, Vejgaard og islandske Fuglafjordur. “Jeg føler ikke, at jeg kan gøre det 100% med 1-2 træninger om ugen. Jeg vil stadig være i Skive IK, hvor mit fulde fokus vil være endnu mere på trænerdelen,” skriver han på Facebook.
I dag kl. 13.15 inviterer Folkehuset Brabrand til bankospil. Kaffe og brød er incl. ved køb af plader.
Fodboldklubben ACFC i Gellerup har sat kursen mod serie 1. Holdet vandt lørdag 2-1 over Viby i topopgøret mellem nummer et og to i rækken, og ACFC er nu syv points foran netop Viby øverst i rækken.