Østjyllands Politis færdselsafdeling og lokalpolitiet i Aarhus Vest gennemførte fredag eftermiddag og aften en færdselsindsats i det vestlige Aarhus. Det gav i alt 24 sigtelser fordelt på 17 personer, fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Brabrands håndboldherrer i 3. division fik ingen points til samlingen, da holdet søndag eftermiddag på hjemmebane mødte Hammel. det blev til et nederlag på 19-24, og Brabrand ligger fortsat tredjesidst i rækken.
Heller ikke Brabrands talentfulde u14-drenge i 1. division fik en sejr med i omklædningsrummet, da holdet mødet Skanderborg. Resultatet blev et nederlag på 15-31 til det suveræne tophold.
I aften kl. 19.00 er der i Brabrandhallen topkamp i håndboldens jyllandsserie for kvinder. Brabrand, der fører rækken forholdsvis sikkert, tager imod Randers KFUM, der ligger på anden pladsen.
I morgen, tirsdag, kl. 19.00 inviterer Enhedslisten til debatmøde om det juridiske grundlag for nedrivninger og genhusning i de udsatte boligområder. Det foregår hos 3F, Rymarken 4. Enhedslistens retsordfører i Folketinget, Rosa Lund, indleder mødet.