Efter en hård fight fik Brabrand IF søndag eftermiddag et enkelt point med sig hjem fra Næstved, hvor resultatet blev 0-0 mod rækkens nummer to. Brabrand viste et stærkt defensivt udtryk og stod godt imod presset fra hjemmeholdet – men det blev også til en del skarpe mod-angreb. Blandt andet var backen Frederik Jørgensen, midtbanespiller Simon Vesterbæk og kantspiller Tobias Friis tæt på. “Det var en rigtig flot defensiv organisation, vi leverede i dag. Vi viste en super fight – og så fik vi også skabt en del ting, så vi kunne have scoret,” sagde Brabrand-træner Michéle Demontis efter kampen. Arkivfoto: Ole Jakobsen.



