Der var fest og farver på og omkring Domis Park i Brabrand søndag eftermiddag, da Solrød FC og Brabrand IF spillede finalekamp i kvindernes kvalifikationsspil i 2. division. Og det var Solrød, der løb med festen, da gæsterne fra Sjælland vandt 3-2 efter to sene scoringer. Brabrand havde ellers godt styr på tingene gennem store dele af kampen, men formåede kun at score to gange på holdets talrige chancer – heraf ser du det ene mål her på Henrik Andersens foto.
Tirsdag kl. 19.30 kan du i Brabrand Sognegård opleve foredraget Musik på hjernen v/ forsker, komponist og musiker Peter Vuust. Med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere fortæller Peter Vuust om, hvordan hjernen bearbejder musik. Alle er velkomne. Pris for kaffe/kage: 40. kr.
Brabrands serie 1-hold for kvinder sluttede søndag sæsonen af med en 1-0-sejr på hjemmebane i Brabrand over de kommende jurister i FC Jura. Gæsterne havde bolden i store dele af første halvleg, uden at holdet kunne score, og så slog Brabrands Matilde Abildtrup Hansen til 10 minutter før tid og scorede kampens afgørende mål. Brabrand var allerede inden kampen rykket op i jyllandsserien.