I eftermiddag kl. 16.30 kan du i City Vest deltage i en intuitiv danseworkshop i et tusmørkt danserum. Invitationen kommer fra psykomotorisk terapeut Christine Wiklund Hansen, Movement for X. “Når vi mødes i mørke, er det nemmere at slippe selvbedømmelsen, selvbevidstheden og bare DANSE, ligesom krop og sind har brug for,” skriver arrangøren. Læs mere her. Eventet gentages næste mandag på samme tidspunkt.
I eftermiddag kl. 17.00 inviterer Fredens Hus i Gellerup til Dinner and Dialogue på Gudrunsvej 82 om relationen mellem natur og religion. Aftenen afvikles i samarbejde med Areopagos, der er en organisation, der søger sandhed, skønhed og en holistisk spiritualitet gennem arbejde med dialog og trospraksis. Der serveres aftensmad undervejs. Læs mere her.
Grimfest udbød søndag de første 300 billetter til næste sommers musikfestival til salg med 200,- kr. billigere end standardprisen, og de blev revet væk. Nu kan du købe billetter med en besparelse på 1000,- kr. via dette link.
Fredag eftermiddag var Færdselssektionen ved Østjyllands Politi på kontrol i det vestlige Aarhus. Det blev til 23 sigtelser fordelt på 19 personer og i alt 8 klip i kørekort. En 18-årig bilist gjorde særligt opmærksom på sig selv, da han overhalede højre om en civil patruljevogn. Forseelsen medførte både en bøde og et klip i kørekortet. Da det ikke var den unge mands første klip i kørekortet, udløste det desuden et kørselsforbud, indtil han har gennemgået særligt køreundervisning og bestået både teori- og køreprøve.
I aften kl. 17-19 inviterer den boligsociale helhedsplan og afdelings-bestyrelserne i Brabrand Boligforenings afdeling 3 og 24 inviterer til dialogmøde med politiet. Mødet foregår i beboerlokalerne på Ingasvej 66, hvor der også vil være gratis aftensmad.
80-årige Lene Jensen er træt af renoveringen i Søvangen, hvor hun bor. Siden april har håndværkerne været i gang i hendes lejlighed, og hun oplever, at hun har svært ved at være i hendes bolig, mens arbejdet står på, fortæller hun til Stiften. Direktør Kristian Würtz i Brabrand Boligforening mener, at det ville have gjort arbejdet for dyrt, hvis beboerne skulle have været genhuset. Du kan læse artiklen her.
Fodbold-kunstneren Maymi Asgari fra Skovgårdsparken er stadig blandt de helt store aktører på TikTok, og en af hendes videoer er nu blevet nomineret til årets video af platformen. “Sidste gang jeg blev nomineret, hjalp I mig alle sammen med at vinde den kæmpe fodboldpris. Og jeg ved, vi kan gøre det igen,” skriver hun i et Facebook-opslag. Det tager under 30 sekunder at stemme. I kan stemme på mig lige her,” skriver hun.