Arbejdet med opførelsen af det kommende Sports- og Kulturcampus på Karen Blixens Boulevard skrider hurtigt fremad. I sidste uge blev vinduerne sat i bygningen, der skal huse det nye bibliotek i Gellerup.
På grund af corona-smitten og myndighedernes adgangsbegrænsninger har bestyrelsen for Det Gamle Gasværk valgt at aflyse det planlagte Julemarked 2020 på Gasværket den 21. og 22. november. “Vi må undvære julehyggen på Gasværket, men vi håber at du vil støtte de mennesker, der havde planlagt at have en bod på Julemarked 2020”, skriver Gasværket til medlemmerne. Det kan du gøre via dette link.
Til julemarkedet på Gasværket plejer du sikkert også at købe Brabrand Kalenderen, men det kan du så ikke komme til i år. I stedet kan du købe den hos Bager Hartmeier, Danmission Genbrug Brabrand, Brabrand Kiosk, Klinik For Fodterapi eller REMA 1000 på Stenbækvej. Endelig holder Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv åbent på Gellerup Bibliotek lørdag d.21. november kl. 10.00 til 13.00, hvor du også kan købe Brabrand Kalenderen.