Fredag var Østjyllands Politi igen på færdselsindsats i Aarhus Vest, hvor det blev til 15 sigtelser fordelt på 10 forskellige trafikanter. En enkelt ung bilist stod for en del af sigtelserne. På 72 sekunder nåede den unge mand at lave tre ulovlige overhalinger, mens han kørte 112 km/t, hvor man højst må køre 70 km/t. Den unge mand viste sig at være frakendt kørekortet, hvilket gav ham en ekstra sigtelse.
De 15 sigtelser ved færdselsindsatsen fordelte sig på følgende vis: 2 x rødt lys (klip), 4 x hastighed (klip), 1 x hastighed til betinget frakendelse, 4 x ulovlige overhalinger (klip), 1 x kørsel uden førerret, 1 x kørsel i frakendelsestiden og 2 x øvrige sager.
Håndværkerne i Mand&Bil arbejder til daglig hver for sig rundt om i landet, men fredag og lørdag var de samlet for at hjælpe Vaskeriet på Louisevej med at blive klar til åbningen af den nye butik d. 26. marts. Jyllands-Posten var på besøg og har lavet denne reportage. På billedet står de to initiativtagere, Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen, foran det nye sted.
Gellerupbadet har siden januar været lukket, da der skulle installeres et nyt vandrensningssystem. Men på i dag åbner svømmebadet igen, skriver Gellerupbadet på Facebook.
Der var ingen points at hente for Brabrand Håndbold i søndagens kamp i 3. division for herrer hos Todbjerg-Mejlby. Hjemmeholdet vandt 32-22 og efterlod Brabrand på næstsidstepladsen, et enkelt point efter AGF på den anden side af nedrykningsstregen.