I dag går det løs for Brabrands fodboldhold i mændenes 2. division i fodbold. Turen går til Hjørring, hvor der kl. 14.00 fløjtes op til opgøret mod Vendsyssel FF på Nord Energi Arena. I vinterpausen har nordjyderne sagt farvel til de eksotiske ejere fra Sydamerika, og holdet har igen fået lokalt ejerskab. Brabrand lægger ud på en 8. plads med god afstand til de to bundplaceringer – men endnu længere fra top 6.
I formiddag kl. 9.30 og kl. 10.30 kan du på Gellerup Bibliotek opleve et nærværende og hyggeligt musikalsk arrangement med Ditte fra Eventyrværkstedet og de to hånddukker, hunden Bobo og frøen Tit. Tilmelding via linket her.
I dag kl. 11-13 byder Gellerup Bibliotek på en workshop, hvor du kan være kreativ med restegarn. Workshoppen er for dig, der kan lege med farver, teksturer og restegarn i en kreativ og afslappet stemning.



