Både lørdag og søndag kl. 11-17 inviterer Kamilla Sigh til julekugle-salg og hygge på terrassen på Skovbakkevej 17. Desuden leverer Vinkælderen tilbud og smagning af vine, og @familiesyslerier sælger eventyrlige blomster lavet af italiensk crépe-papir.
Coronasmitten fortsætter med at sprede sig faretruende i Gellerup Sogn. Fredag meldte Statens Serum Institut om hele 51 nysmittede den sidste uge, hvilket giver en incidens – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – på 546. Det betyder, at Gellerup nu er faretruende tæt på den nye incidens-grænse for nedlukning på 600. Smitteprocenten var så høj som 5,86.
Aarhus Kommunes nye mobile vaccinationsvogn kommer i næste uge til Gellerup. Aarhus Kommune er den første kommune i Danmark, der forsøger sig med en lokal vaccinationsindsats, og erfaringerne vil bl.a. danne grundlag for Sundhedsstyrelsens nationale opsamlingsindsats senere i juni.
I formiddag kl. 11.00 holder Brabrand IF Gymnastik generalforsamling – og det foregår på grund af coronarestriktionerne i Engdalskolens skolegård. Du kan finde dagsordenen på afdelingens Facebookside.
I eftermiddag kl. 14.00 kan du komme med på historisk vandring i Gellerup. Din guide er Vandrende P, som fortæller om Gellerup før Gellerupparken. Tilmelding senest fredag til rkaso@aarhus.dk. Læs mere her.
Ligeledes i dag kl. 14.00 er der på Brabrand Stadion en spændende fodboldkamp i kvindernes jyllandsserie, hvor Brabrand tager imod Als Boldklub.
I aften kl. 17.00-22.30 inviterer De Grimmeste Aftner på Grimhøjvej til årets første koncert i selskab med #KIM – Kvinder i Musik. Blandt andet optræder iomfro og Reveal Party. Du kan læse mere om arrangementet her.
I aften kl. 19.00 har Demo Aarhus Palæstina annonceret endnu en demonstration mod udviklingen i Mellemøsten. Mødestedet er ved Gellerup Kirke.