Brabrand IF Fodbold fik en stor lussing på 7-1, da holdet fredag aften var i Nordjylland for at møde 2. divisions tophold, Jammerbugt FC. Brabrand var ellers godt med i starten, hvor holdet i følge Jammerbugts assistenttræner pressede hjemmeholdet tilbage. Brabrand har endnu et par uger, før det 14. marts går løs med den første turneringskamp.
Du har igen i denne weekend mulighed for at blive testet for corona-virus i Nordgårdhallen, Tinesvej 31. Det mobile testcenter står klar til at tage i mod dig både lørdag og søndag i tidsrummet kl. 9-16. Der er ingen tidsbestilling. Der testes børn ned til 2 år. Børn under 12 år skal følges med en voksen.
Hvis du ikke nåede forbi Café Brabrand i lørdags for at mindes gode stunder på skiferie, får du chancen igen lørdag kl. 14-16, hvor Mortens Afterskibar holder åbent bag Brabrandhallen ved Brabrandstien.