I eftermiddag kl. 14.00 kan du for sidste gang i dette efterår følge Brabrands 2. divisionshold for mænd på hjemmebanen AURA Park. Inden holdet kan gå på vinterferie, skal spillerne dyste mod topholdet FC Roskilde. “Klubben, der først fik den eksisterende eliteoverbygning i 2004, kommer med ekstrem sult efter succes. En pointmæssige krise fik yderligere vind i sejlene efter, at Roskilde sidste weekend måtte nøjes med et enkelt point ude mod Skive – efter en kamp med massiv overvægt i spil og chancer,” skriver sportsdirektør Andreas Rasch-Christensen i sit oplæg til kampen.
I dag kl. 10-11 laver Gellerup Bibliotek en motorikbane i børnebiblioteket for fædre og deres børn. Maibritt fra Folkesundhed Vest og Mathias fra biblioteket står klar med en tumlebane, som kan stimulere krop og sind. Læs mere her.
Både lørdag og søndag kl. 11-16 inviterer Inga Barker Jørgensen til julemarked i hjemmet på Tranebærkæret 3. Der vil være kranse, juledekorationer, smykker inspireret af naturen og flotte hjemmeproducerede gaveideer. Alle er velkomne.
I dag kl. 11.00 og kl 12.30 kan du hos Cirkus Tværs opleve teaterstykket “Flaskepost til fremtiden”, der skabes sammen med Aarhus Musikskole. Forestillingen varer ca en time, og der er gratis adgang.
I dag kl. 12.00-13.30 inviterer Gellerup Bibliotek til litteraturvandring. “Vi mødes foran Gellerup Bibliotek og går en tur sammen i byparken og lokalområdet. Undervejs stopper vi op, og bibliotekets formidler læser højt af en række tekststykker,” skriver biblioteket om dagens vandring. Dagens tema er døden.



