I dag er åbningsdag for to lokale virksomheder. AS Blomster har indrettet ny butik og blomsterværksted på Langdalsvej 46 og har åbent både lørdag og søndag kl. 10-16. Og i City Vest åbner designbutikken Brainchild ligeledes i dag.
I formiddag kl. 10.00 er Sangskattekisten klar til at præsentere nye sange til den populære ved en koncert på Gellerupscenen. Sangskattekisten er allerede et kæmpe fænomen på YouTube med sine 97 mio. afspilninger. Der er gratis adgang, men der skal bestilles billet på forhånd her.
I eftermiddag kl. 14.00 kan du komme med på en historisk vandring i det gamle Gellerup, før det blev til Gellerupparken. Din guide er ”Vandrende P” alias byvandrer Pernille Helberg Stentoft. Mødestedet er E&P Huset, Tinesvej 31.
Tidligere skoleleder på Engdalskolen, Leif Sønderby, foreslår i følge Stiften en “redde-kam” opsat flere steder ved åen gennem Aarhus Centrum for at opsamle personer, der falder i Aarhus Å. Den sidste umiddelbart før broen på Europaplads og før åens udløb i havnebassinet. Aarhus Kommune synes dog, at læsningen er for dyr.
Ligeledes i eftermiddag kl. 16.00 inviterer E&P Huset i Gellerup til koncert med Luna Ersahin og hendes trio, AySay. Du kan forvente et fængslende lydunivers, hvor østlige og vestlige traditioner blandes. Koncerten er gratis men med tilmelding til rkaso@aarhus.dk. Koncerten bliver også streamet via begivenheden her.
I aften kl. 19.00 kan du på Grimhøjgaard af Lumio Art Collective blive introduceret til den ældgamle malertekning water marbling, akkompagneret af live musik. Læs mere om arrangementet her.