En fantastisk slutspurt af Brabrand IF i 1. division har skabt en utrolig spænding om nedrykningen. Lørdag eftermiddag vandt Brabrand endnu en sejr, da det blev 2-1 på udebane over Nykøbing FC. Samtidig tabte FC Roskilde på hjemmebane 1-3 til HB Køge, og afstanden mellem Roskilde og Brabrand er nu 5 points med to kampe igen. De to hold mødes på onsdag kl. 18.30 i en nervepirrende bundkamp på Brabrand Stadion.
Vatanspor spillede i aftes uafgjort 1-1 mod AaB i danmarksserien og fik hermed et enkelt point i bunden af rækken. AaB kom foran efter 16 minutter, men Vatanspors Abdi Cumar udlignede få minutter efter. Som Vatanspor loige nu ligger placeret, skal holdet ud i kvalifikationskampe om at blive i rækken.
Hvis du er på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, må du ikke flytte ind i de hårdeste ghettoområder, der omfatter Gellerupparken og Bispehaven. Det fremgår af endnu et element i regeringens ghettoplan. Reglen gælder dog ikke Skovgårdsparken og Langkærparken i Tilst, skriver Stiften.
Der er liv og aktivitet ved E&P Huset midt på Karen Blixens Boulevard i weekenden. I dag kl. 14-17 kan du være med til at bygge bænke og plantekasser – og måske endda være med til at bestemme, hvor de skal stå. Læs mere her
Brabrand IF´s kvindehold i fodboldens jyllandsserie kom torsdag ned på jorden igen, da holdet efter sejren over topholdet VSK søndag tabte 2-4 på udebane til Hedensted, der ligesom Brabrand ligger i bunden af rækken. Brabrand er nu isoleret på sidstepladsen.
