Traditionen tro kan du og børnene møde Julemanden i City Vest i alle weekender i december, fredag kl. 15-18 og lørdag og søndag kl. 11-14. I finder ham ved det store islandskab på centertorvet.
Den længe ventede ombygning af Tovshøjskolen til 121 millioner kroner blev alligevel ikke godkendt af Aarhus Byråd i onsdags. På byrådsmødet blev der sat spørgsmålstegn ved ombygningen af Tovshøjskolen, der skal huse Stensagerskolens børn og unge med store specialpædagogiske behov, skriver Jyllands-Posten.
I dag, fredag, og næste fredag, d. 11. december, kl. 13.00-19.30 kan I i Café Europa sammen nyde en hjemmelavet, traditionel dansk julefrokost. Prisen er 200,- pr. person. Max. 10 personer pr. selskab – men der er god plads til at overholde corona-restriktionerne. Reservation på cafe@europa1989gellerup.dk
Torsdag kl. 19.31 blev en 70-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en politipatrulje på Åby Ringvej.
Vi har nu i lokalområdet Danmarks rigeste mand, noterer Lokalavisen. Ejer af Bestseller Anders Holch Povlsen, Constantinsborg, er nu god for 53,1 mia. kr., har Bloomberg gjort op, og det placerer ham samtidig som nummer 253 i verden.
I dag, fredag, lørdag og søndag holder julemarkedet på Hovedgaden 32 åbent i tidsrummet 10-17. Her kan du finde adventsdekorationer, juletræer, havenisser og alskens gode tilbud.
Tirsdag d. 8. december kl. 15.30-17.00 inviterer Det boligsociale hus Yggdrasil til julehygge i de røde containere, der nu hedder Information Vest, Tinesvej 31. Der er julestemning, varm saft – og en lille julepose til at lave en dekoration af, når du kommer hjem. Desuden kan du høre om familieaktiviteter i Gellerup og Toveshøj næste år.
En lejlighed på Jettesvej i Brabrand havde torsdag besøg af indbrudstyve mellem kl. 15.00 og kl. 17.30, beretter Østjyllands Politi.