Spejdergruppen Valhalla har indstillet bestyrelsesformand Jette Haustrup Mortensen til AURA Energi´s pris som årets energibombe, “fordi hun altid uden undtagelser står klar til en hvilken som helst opgave og tillige hjælper dem, der er i gang med andre opgaver”. Hvis hun vinder prisen får spejdergruppen 30.000 kr. Du kan hjælpe Valhalla på vej ved at stemme på Jette her. Der kan stemmes frem til d. 5. april.
Fire unge i Gellerup inviterer igen i aften til fælles spisning. Det bliver kl 18.30 på Dortesvej 3, st th. Alle er velkomne – men man skal lige skrive på Facebook, hvor mange man kommer. Vores Brabrand har tidligere skrevet om initiativet her.
Lige efter påske, torsdag d. 5. april, starter Idræt om Dagen, et idrætsprojekt for seniorer. Bag initiativet står Brabrand IF sammen med DGI. Det foregår torsdage kl. 10-12 i Brabrandhallen. Der er ingen tilmelding – du møder bare op.