Klokken var et godt stykke over midnat, inden forhandlingerne om det kommende års budget i Aarhus Kommune sluttede, og et flertal på 29 af byrådets 31 medlemmer indgik en aftale om budgettet. I de sene timer af forhandlingerne lykkedes det blandt andet at afbøde en væsentlig del af besparelserne på kultur- og fritidsområdet. Området står dog over for en sparerunde, der er næsten lige så stor som den man lige har været igennem i 2023. Du kan læse om forliget via dette link.
Sponsorerne omkring Brabrands 2. divisionshold i fodbold for mænd havde en herlig aften forleden hos en af sponsorerne, Racehall i Aarhus. Brabrand Divisions Fodbold havde inviteret sponsorerne til en omgang gocart-race i Racehall, hvor der blev kæmpet hårdt om placeringerne. Foto: Ole Jakobsen, Den utraditionelle.
På tirsdag d. 26. september er der igen kvartalsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj. Temaet denne gang er: Hvordan støtter vi de frivillige i Gellerup & Toveshøj og hvordan arbejder vi med frivillige? Der vil være oplæg fra bl.a. IVF, Livsværkstederne og Beredskabet. Desuden vil der være en opdatering fra Bydelsmødrenes trafikprojekt. Det foregår i Laden, Edwin Rahrs Vej 6B.
Buus Anlægsgartner A/S blev forleden nomineret til inspirationsprisen i kategorien Grøn Omstilling. Vinderen blev dog JDH-BYG. “Det er opløftende at være i et forum, der hylder SMV’ernes indsatser for at nå FN’s Verdensmål, de danske klimamål og Aarhus Kommunes klimamål. Den grønne omstilling er en rejse, vi alle skal med på,” skriver Buus Anlægsgartner på Facebook.