Gasværkets sal var fuldstændig fyldt, da Loveless Blue Jazz Quintet torsdag aften fyldte Brabrands kulturhus med sprøde toner fra jazzens verden – med et solidt stænk blues. Forsanger James Loveless havde publikum i sin hule hånd med sine løbende opfordringer til at bidrage til de mange klassikere på aftenens program.
Gellerup Art Factory fortsætter i dag med Filmdage i Gellerup. Det foregår i GAF´s lokale ved Gellerup Bibliotek. I dag kan du kl. 17 se filmen “What Waala Wants” og kl. 19.00 klassikeren “Les Miserables”. Du kan se hele programmet her.
Grimfest rykker i dag ind i Musikhuset Aarhus, hvor Aage Stokholm og alle hans frivillige går i gang med at opbygge en stemning af “den grimmeste festival” i Musikhusets caféområde og foyer inden lørdagens Grim x Musikhuset. Her vil gæsterne blive mødt af en grøn tre meter høj plantevæg, der med en længde på 25 meter deler det store åbne rum lidt op og skaber rum til overraskelser og nysgerrighed, skriver Stiften i denne reportage, før det går løs. Ovenfor får du lørdagens program for café-området.