I dag d. 1. august er det 40 år siden, at malermester Michael Jørgensen, Helge & Michael Jørgensen A/S, gik i lære som maler i sin fars firma, Malermester Helge Jørgensen. I 1997 blev malerfirmaet som led i et generationsskifte omdannet til det nuværende selskab Malerfirma Helge & Michael Jørgensen A/S med Michael som hovedaktionær og daglig leder. Den 4. august kan Helge fejre sin 80 års fødselsdag – og han har gennem de seneste 40 år kunnet se sit livsværk blive videreført med sikker hånd.
Massør og massageterapeut Mogens Warming, Årslev, (tv.) har i foråret undervist Lungekoret i Aarhus i et forløb, der hedder “Træk vejret bedre” sat sammen af mange forskellige tilgange og metoder. “De lungesyge får stort set ingen hjælp og vidste meget lidt om vejrtrækning. Nogle have lært noget fra korledere eller yogalærere men ikke noget fra offentlig side. Så jeg tilbød de to kor at gøre det gratis, da jeg ved, at der er SÅ meget man kan gøre for at trække vejret bedre og jeg kunne ikke have, at de ikke fik hjælp,” fortæller Mogens Warming om projektet.
Byggeriet af Brabrands nye lægehus vest for Brabrandhus skrider nu hurtigt fremad. LPH Byg står for totalentreprisen på byggeriet af de i alt 1800 kvadratmeter, hvoraf lægehuset får rådighed over de 462 kvadratmeter. Dertil kommer 16 nye boliger. Det samlede areal, hvor det nye byggeri skal opføres, er på 3600 kvadratmeter.
Der er igen blevet lukket af for brandvejen langs en af de eksisterende boligblokke langs Gudrunsvej i Gellerup, påpeger beboere i blokken. Entreprenørvirksomheden NCC er i fuld gang med at renovere de høje boligblokke, og JCN Bolig er midt i opførelsen af nye boliger ved Trille Lucassens Gade.
Brabrandhus har fået nyt logo. “Vi har ønsket os et bomærke, der både afspejler den ikoniske Friis & Moltke-bygning – som er hele Brabrands hus – og som samtidig signalerer, at Brabrandhus er et trygt og rart sted at bo og arbejde. Det synes vi er lykkedes rigtig godt,” skriver Brabrandhus.
