Historiker Vibeke Harsberg er træt af at høre politikere og andre tale om, at Gellerupparken var en stor fejltagelse og aldrig skulle være bygget. Hun har for Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv netop udgivet ”Gellerupparkens tidlige historie”, hvor hun beskriver den voldsomme optimisme, der prægede Gellerups første år.
”I 1950´erne var der gang i stationsbyen Brabrand. Man ville skabe fremdrift og tiltrække industrivirksomheder til kommunen, så man kunne få større indtjening, flere beboere og højere skattebetaling”.
Sådan indleder historiker Vibeke Harsberg fortællingen om Gellerupparkens tidlige historie, der netop er udgivet af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv som et hæfte, der beskriver starten på det område, Aarhus Byråd nu ønsker omdannet, blandt andet med nedrivning af syv boligblokke.
Vibeke Harsberg har researchet og skrevet ”Gellerupparkens tidlige historie”, efter at hun havde hjulpet Gellerup Museum med information til museets guides i området. Så valgte hun at udvide materialet, blandt andet med en række fotos lånt fra Brabrand Boligforenings blad Skræppebladet.
Hun lægger ikke skjul på, at et motiv til at fortælle om Gellerupparkens tilblivelse har været den aktuelle debat om nødvendigheden af at omdanne Gellerup-området.
”Jeg bliver træt af at høre, når man hele tiden taler Gellerup ned. Der er så mange fordomme og løs snak. Man hører hele tiden, hvor forfærdeligt det hele var, og det påvirker min retfærdighedssans. Historieskrivningen skal være ordentlig,” siger Vibeke Harsberg.
”Det hele var så gennemtænkt”
Sammen med en anden af arkivets historikere, Lars Nikolaisen, boede hun i 12 år på Emmasvej lige bag på Hejredalsparken og har fulgt områdets udvikling tæt. Hun beskriver skabelsen af Gellerupparken som et meget ambitiøst og visionært projekt, båret frem af arkitekt Knud Blach Petersens ideer.
De ensartede boligblokke blev skabt af præfabrikerede betonelementer, men til gengæld var der masser af idérigdom i skabelsen af fritidsområderne med både lys og plads til at udfolde sig.
”Det hele var så gennemtænkt, det de lavede dengang. Man kunne leve her fra vugge til grav. Der var hotel, svømmebad, skole, børnehave, indkøbscenter – alt hvad man skulle bruge. Folk kom rejsende langvejs fra for at lære af Gellerup”, siger Vibeke Harsberg.
Hun fremhæver blandt andet beslutningen om ikke at ville have bilkørsel i området. Børnene kunne lege sikkert mellem blokkene, og man kunne færdes i området uden at skulle krydse veje.
”For mange mennesker var det en drøm, der blev til virkelighed, da de flyttede til Gellerup. Mange havde slet ikke badeværelse, hvor de kom fra. Og her havde lejlighederne to! Og der var vaskemaskine og tørreskab. Havde man hørt mage,” tilføjer Lars Nikolajsen.
Brabrand skulle have 31.000 indbyggere
Han har tidligere holdt foredrag om, hvordan politikerne i den daværende Brabrand-Årslev Kommune planlagde den voldsomme udbygning af bydelen. I løbet af et vist antal år skulle Brabrand øge antallet af indbyggere til 31.000, hvilket ville gøre bydelen større end Vejle.
Lars Nikolaisen vurderer, at lokalpolitikerne ønskede at bygge videre på en kraftig industriel udvikling i Brabrand – og så havde de måske også forestillet sig, at Brabrand så kunne stå stærkt i en mulig kommunesammenlægning.
Og ikke mindst Brabrand Boligforening oplevede kolossalt vokseværk i takt med at Gellerup og Holmstrup blev bygget. Der var en optimisme i tiden, hvor årlige vækstrater på fem procent ikke var usædvanligt.
Krisen i 1974
Alt så egentlig lyst ud for Gellerup og Brabrand Boligforening. Men i 1974 brød den økonomiske krise for alvor ud i Danmark og ændrede betingelserne for udlejning af de mange lejligheder. I samme periode blev det langt mere attraktivt at købe egen bolig, og mange velstillede familier flyttede, blandt andet til Beringsminde nær Gellerup og til Skjoldhøj og Tilst.
Det betød manglende huslejeindtægter for boligforeningen, der i stedet forsøgte at tiltrække studerende i kollektiver samt indvandrerfamilier. Vibeke Harsberg beskriver kort udviklingen de efterfølgende 40 år:
”I stedet for middelklassen med fast arbejde og solide indtægter blev det folk med lavere indtægter og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, der flyttede ind. Gellerup blev til det område i Aarhus, hvor gennemsnitsindkomsten var lavest, og hvor koncentrationen af ikke-etniske danskere var ekstraordinært høj”.
Hun slutter med at rose de mange frivillige ildsjæle, som gennem årene har gjort et stort stykke arbejde for at forbedre vilkårene for beboerne i Gellerup.
Blade af Brabrands historie
Ud over Vibeke Harsberg og Lars Nikolajsen har Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv tilknyttet yderligere to historikere, Svend Erik Christiansen og Søren Løkkegaard.
De har alle skrevet afgrænsede artikler om personer og perioder, der har haft særlig betydning for Brabrand, men ingen af dem har endnu givet sig i kast med at skrive lokalområdets samlede historie.
”Det med at skrive en bog på 200 sider, er der ingen af os, der har haft overskuddet til at kaste os over. Og vi har nået de stadier af vores liv, hvor vi kun laver det, der er sjovt,” siger Lars Nikolajsen.
”Nej, men det behøver ikke at være alt eller intet”, tilføjer Vibeke Harsberg, som kalder det ”blade af Brabrands historie”, når man researcher og skriver en afgrænset del, sådan som hun nu har gjort.
Tidligere har arkivets historikere skabt fortællinger og leveret foredrag om flere af Brabrands helte, bl.a. industrimanden Hans Broge og piloten Holger Høiriis.
Hæftet er blevet til med støtte fra Velux Fonden, der har givet 5000 kr. til trykning. Det ligger gratis til afhentning på Gellerup Bibliotek.
