Børn og unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær klarer sig generelt dårligere end deres jævnaldrende i andre dele af Aarhus, både når det gælder resultater i skolen og deres trivsel i det hele taget. Alle gode kræfter er nu i gang for at finde ud af, hvordan udviklingen kan vendes.
”Det er en myte, at der er andre og bedre tilbud her i vestbyen. Der er de samme tilbud som i resten af byen. Det er rigtigt, at budgetterne er højere her. Men pengene er bundet op på det enkelte barn og de behov, der er vurderet, de har.”
Det sagde chef for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Søren Aakjær som indledning til et møde på Tovshøjskolen for nylig, hvor forældre, fagfolk og beboere i Gellerup-området var samlet for at diskutere mulige løsninger på problemet, at børn i området generelt klarer sig dårligere end andre børn.
På den måde fik han hamret en pæl igennem én af de myter, der tilsyneladende stadig lever i bedste velgående: Vi hælder masser af penge i området, men får for lidt ud af det.
Men derfor kan ressourcerne godt bruges bedre. ”Gentænk tilbuddene i Gellerup, Toveshøj og Ellekær”, hedder projektet, Aarhus Byråd har sat i gang og nu er godt på vej med en række forslag.
Ikke de lokale skolers skyld
De lokale skoler er naturligt i fokus for arbejdet. Aarhus Kommunes egne tal viser, at børn fra Gellerup, Toveshøj og Ellekær klarer sig en del dårligere end andre børn – også selvom de skifter skole. Det er altså ikke områdets skoler, der er noget i vejen med.
”Hvis “bare” svaret var, at en skole lavede en dårlig kvalitet, kunne man jo vælge at lukke den. Men svaret her er, at det ikke er skolerne, der er udfordringen, men eleverne, fordi de kommer fra hjem med ingen eller ringe uddannelse, dårligt eller ingen dansk og dermed ringe forudsætninger for at hjælpe deres børn”, har Søren Aakjær tidligere udtalt.
”Området har brug for lokale skoler”
På mødet på Tovshøjskolen kunne daværende rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, da også berolige alle: Det er ikke et spørgsmål om at lukke de lokale folkeskoler, Tovshøjskolen og Ellekærskolen, men at gøre dem endnu bedre:
”Området har brug for lokale skoler. Vi er nødt til at gøre noget politisk for at sikre, at de lokale skoler kan lykkes med at skabe de nødvendige resultater. Jeg ved godt, at jeg så peger fingre af folk der gør en stor indsats hver dag. Men jeg peger også fingre af mig selv. Vi må være stolte over det vi gør, men det må være muligt at skabe endnu bedre resultater. Det kræver at vi voksne, politikere, fagfolk, forældre, tænker anderledes og gør noget andet end det vi plejer,” sagde han.
Kun hver femte går på den lokale folkeskole
Debatten blandt forældre, beboere og fagfolk viste, at et af de centrale problemer formentlig er, at rigtig mange af børnene i området netop ikke går i de lokale folkeskoler, men i andre skoler uden for lokalområdet.
Nogle benytter det frie skolevalg til at skifte skole. Andre bliver tvunget til at køre i bus til en anden skole, fordi de har et behov for sprogstøtte, der gør, at de ikke kan gå i den lokale skole.
Kun godt 20% af områdets børn bruger de lokale folkeskoler, hvilket især giver store problemer i forhold til kammeratskaber. Det blev på mødet nævnt, at Gellerup fritidstilbud omfatter børn fra hele 32 forskellige skoler.
”I løbet af de fire år, jeg har arbejdet i fritidsordningen, har jeg kun én gang oplevet, at et barn har taget en kammerat fra en anden skole med hjem. Ellers er det altid børn fra samme skole, som leger sammen”, fortalte en ansat i fritidstilbuddet.
Der var enighed om, at det hæmmer venskaber og fællesskaber i området, at børnene går i skole så mange steder i byen, da skolen er en helt afgørende arena for udvikling af disse fællesskaber.
Men spørgsmålet virker uløseligt. På den ene side vil man gerne have, at de lokale børn går i den lokale skole. Og på den anden side ønskes en bredere befolkningssammensætning i disse skoler.
Centralt står, at de fleste såkaldt ”danske” familier søger væk. Det blev på mødet foreslået, dels at man kan udvikle såkaldte profilskoler i området, der vil kunne trække etnisk danske børn til. ”Kan det blive hipt at sende børn på en Gellerup-skole”, blev der spurgt?
De fem hovedtemaer
I løbet af det seneste år har Aarhus Kommune holdt en lang række møder for at inddrage blandt andet forældre, foreninger, medarbejdere, ledere og boligforeninger.
De er kommet med input til, hvilke udfordringer der skal arbejdes videre med i forhold til at sikre bedre muligheder for børnene og de unge i henholdsvis Gellerup, Toveshøj og Ellekær. Det er endt med disse fem temaer:
• Forventninger til børn og unge
• Tidlig og rettidig indsats overfor børn og unge
• Familien/forældrene
• Sprog
• Fællesskaber/medborgerskab
De fem temaer blev diskuteret på Tovshøjskolen for at finde mulige løsninger. Næste skridt er, at Børn og Unge på basis af de mange ideer udformer en indstilling til byrådet.
Familiens rolle
En grundlæggende tanke handler om samskabelse med forældrene. Alle er klar over, at forældre har stor indflydelse på, hvordan det går deres børn. Men hvordan kan man hjælpe forældrene til at blive bedre til at hjælpe deres børn?
Både Ellekærskolen og Tovshøjskolen har gode erfaringer med forældreinddragelse. Til gengæld kan det være sværere at få den nære kontakt, hvis børnene går i skole længere væk. Så igen: En forudsætning for at skabe et tættere samarbejde med forældrene er formentlig, at en større andel af børnene går på den lokale folkeskole.
Også Søndervangskolen blev nævnt som et forbillede, der har formået at inddrage forældrene endnu mere, når det handler om at skabe gode miljøer for læring, også når børnene er kommet hjem.
Helhedstænkning
Det var på mødet slående, hvordan fagfolk fra forskellige magistrater talte håbefuldt om, at samarbejdet på tværs kunne blive både hurtigere og bedre. Ofte er mange fagpersoner fra forskellige afdelinger knyttet til én familie.
For eksempel ønskede flere hurtigere handling, når det viser sig, at børn er både stressede og utilpassede. Som det er i dag, sker der ofte først noget, når barnet er kommet ud, hvor det foretager sig noget virkelig dumt.
Der blev blandt andet talt om en øget brug af mentorer knyttet til enkelte børn. Når forældrene ikke magter opgaven fuldt ud, kan en anden voksen blive holdepunktet i et barns liv.
Lave forventninger går i opfyldelse
Endelig var der stort fokus på de forventninger, der fra det offentlige og fra samfundet i det hele taget stilles til børn og unge. Der er en tendens til, at forventningerne til børn og unge fra Gellerup-området er lavere end til andre unge. Og de forventninger går ofte i opfyldelse.
Aarhus Kommune har på det område stor fidus til et projekt i London, hvor det har vist sig, at alene ved at hæve forventningerne til børn og unge i et udsat boligområde skabte man bedre resultater.
Der blev i den forbindelse også talt om normskred: At der i Gellerup-området gradvist udvikler sig nogle andre normer for, hvad man kan tillade sig, end andre steder. For eksempel at det pludselig er i orden, at drenge råber ad kvindelige medarbejdere eller nægter at gøre, som de beder dem om.
Lærere, pædagoger og andre fagfolk var enige om, at det er vigtigt at fastholde, at der ikke må udvikle sig andre normer for opførsel i vestbyen end andre steder i Aarhus.