Steffen Brandt kan noget med ord. Og så har han et sangkatalog og dertil hørende fortællinger, der kan holde et publikum fanget og intenst lyttende en hel aften. Et stuvende fuldt Gasværket fik onsdag aften et generøst udvalg af alt det, Steffen Brandt har at give.
Det var et personligt håndskrevet brev, sendt med frimærke og leveret med post, der overbeviste Steffen Brandt om, at han skulle komme til Gasværket i Brabrand og spille en efterårsaften.
Afsenderen var Jens Rodevad, som med sine personlige kontakter tidligere har formået at få Tina Dickow til at spille solo på Gasværket – og før igen var manden bag litteraturfestivalen Sommer Stemmer ved Brabrand Sø.
Steffen Brandt mødte op på Gasværket sammen med Charlotte Schultz, som aftenen igennem sørgede for flot korarbejde, samtidig med at hun også undervejs fik lov til at sætte nye kulører på nogle af de kendte Steffen Brandt-sange.
Og hvad blev det så for en aften? Stemningen var i top i salen, hvor der blev lyttet intenst til Steffen Brandts mange fortællinger og ordspil. Han har et eller andet med ord – de siger sjove lyde og skaber overraskende effekter, der ind i mellem fik ham til at flække i overraskede latteranfald.
Vi kom i løbet af aftenen vidt omkring fra forelskelsen i Line Jørgensen, hvis far havde et mindre busselskab i Voldum, pigen med udlængsel på Randers Station og en frostklar tur gennem Sverige i en Mercedes Benz 300D på sommerdæk … og vi endte præcis hvor vi skulle med klassikere som ”Blod, sved og tårer”, ”Hele verden fra forstanden” og ”De første kærester på månen”.
Hilsner til Tina Dickow og Peter Laugesen
Undervejs var der hilsner til blandt andre Bob Dylan, men også til lokale helte som digteren Peter Laugesen, som blev præsenteret som ” Kragen fra Brabrand”, inden Steffen Brandt reciterede et af hans digte om ”rustent jern”.
Også Tina Dickow blev præsenteret med sin Brabrand-baggrund, hvorefter han spillede en smuk fordansket udgave af en af hendes sange, ”Nobody´s Man”.
Stemningen skiftede aftenen igennem fra opmærksom lytten til fælles latter, når Steffen Brandt for eksempel fortalte om ”Når voksne mænd i en sen alder får hund” og andre hverdagsoplevelser.
Og kvitteringen kom til sidst i form af stående klapsalver fra det, Steffen Brandt tidligere med sit velkendte glimt i øjet havde kaldt ”Et særdeles veloplagt, intelligent og bundmusikalsk publikum”.
