Aarhus Kommunes oplæg til regler for sejlads på Brabrand Sø er slet ikke restriktive nok, mener Allan Janniche, som siden 1970´erne har fulgt fuglelivet ved Brabrand Sø tæt. I et høringssvar til kommunen ønsker han yderligere to forbudszoner – ud over de to, kommunen selv foreslår.
Bedre beskyttelse af fuglelivet i Brabrand Sø er en forudsætning for, at opretholde og sikre levedygtige bestande af en række fuglearter, særligt sorthalset lappedykker og hættemåge.
Det skriver Allan Janniche i et høringssvar til Aarhus Kommunes nye sejladsbestemmelser for Brabrand Sø. Han understreger, at begge fuglearter er optaget på den danske rødliste over, hvor truede fugle- og dyrearter er. Han nævner i samme forbindelse andre ynglende eller ungeførende arter som knopsvane, knarand, gråand, taffeland, troldand, toppet lappedykker og blishøne.
Han opfordrer til, at sejladszonen, som Aarhus Kommune har defineret i oplægget til sejladsrestriktioner, indskrænkes på steder, hvor der findes egnede ynglepladser for fuglene.
Udover de af Aarhus Kommune foreslåede forbudszoner i Brabrand Søs sydøstlige del og det sydvestlige hjørne (se grafikken nedenfor), mener Allan Janniche også, at det er nødvendigt at indføre forbudszoner i den nordøstlige del nord for robanen og det nordvestlige hjørne (markeringerne B og C).
Ved at udtage områderne til Forbudszonerne B og C samt den mindre udvidelse af den sydøstlige Forbudszone med område A sikres de ynglefugle bedre vilkår for deres tilstedeværelse i Brabrand Sø, vurderer han.
”Med oprettelsen og udvidelsen af forbudszonerne A, B og C udgør sejladszonen stadig mere end 50 procent af Brabrand Søs frie vandflade, og der er fortsat muligheder for sejlads i store områder i søens østlige og vestlige dele, der er forbundet med sejladskorridorer såvel syd som nord for robanen,” understreger han.
Kan give forbedret image
Samtidig mener han, at man for at tage hensyn til søens øvrige ynglefugle må udvide den såkaldte opmærksomhedszone langs den sydlige del af søen fra 10 til 20 meter.
”En undtagelse er strækning nord for robanen fra 1.000 meter-mærket mod vest til og med målområder, hvor den kan nedsættes til de foreslåede mindst 10 meter. Denne strækning er af en ynglefugleoptæller betegnet som ”Den døde strækning”, skriver han.
”Undertegnedes egne erfaringer med strækningen er også, at der findes meget få reder. Det skyldes utvivlsomt robanens nærhed til søbreddens rørskovsbælte, og det har sandsynligvis været et vilkår siden robanens anlæggelse.”
Allan Janniche mener, at oprettelsen af de foreslåede forbudszoner A, B og C vil medvirke til, at Aarhus Kommunes forbedrer sit images som en kommune, der tager hensyn til naturen og bevarer og forbedrer forholdene for et rigt og varieret plante- og dyreliv med en stor biodiversitet.
Landets tætteste ynglebestande
Brabrand Sø spiller en betydelig rolle for flere fuglearter, som er knyttet til livet i det ferske vand i søerne, vurderer Allan Janniche.
Det begrundes især i Brabrand Søs åbne vandflade med de mange polder af sø-kogleaks, små og store holme, tanger og søbredder bevokset med tagrør, der giver fuglene særlig gode betingelser for at finde egnede rede-steder og opvækstområder for deres unger.
Brabrand Sø har i perioder blandt andet haft en af landets tætteste ynglebestande af toppet lappedykker og den i 1983 genindvandrede og rødlistede sorthalset lappedykker, påpeger han.
Yngleforekomsten af hættemåger har desuden været blandt de største kolonier i ferskvand. For flere andre andefugle har søen mindre betydning for arternes placering af reder, men stor betydning som opvækstområde for de ungeførende ynglefugle, understreger han.
Det drejer sig blandt andet om knopsvane, grågåsen, som anbringer deres reder godt skjult længere inde i de udstrakte rørskove, og svømmeænder som atlingand, skeand, knarand og gråand, der yngler i engene omkring Brabrand Sø, og gråanden der også i koloni- og villahaver længere væk fra søen.
”Alle arterne af ynglende vandfugle kan som ungeførende ses spredt ud over hele søens vegetationszoner, hvor de både finder føde, hviler og søger skjul. Undtagelsen er grågås, der fører sine unger på engene, og normalt kun anvender søen som tilflugtssted ved forstyrrelser.”
Forstyrrelser især fra kajakker
Allan Janniche ønsker forbudszonen udvidet med trekanten A, så den omfatter hele Stavtrup-halvøen. Udvidelsen vil dels medføre en bedre beskyttelse af ynglefuglene, dels en nemmere administrativ grænse for forbudszonen fra Stavtruphalvøens runding, mener han.
Han ønsker desuden forbudszonen udvidet til at omfatte hele august måned, fordi der i 2022-2023 flere gange er iagttaget, at op mod 100 andefugle er drevet fra området nord for robanen til området syd for robanen, eller omvendt, af sejlende turbåde og kajakker.
Fuglene har et raste-, hvile- og fourageringsområde i og omkring polderne, og svømmeænderne udnytter formentlig frøene fra sø-kogleaks som føde.
Der er ingen tvivl om, at forstyrrelser fra sejlende både, og især kajakker, er årsagen til, at fugle har opgivet rederne, og at yngleforløb er mislykkedes, skriver han.
”Ét tilfælde, hvor 6 kajakker lagde sig tæt op ad mågeøen for at udføre balanceøvelser, har det pågældende år udløst rugningens ophør og fuglene forsvinden. På strækningen nedenfor Haveforeningen Søholm, har tilsvarende forhold været iagttaget.”
Grågæssene har anlagt reder i den smalle rørbræmme langs søbredden, men har hver gang kun ruget i en kort periode inden de er blev jaget væk af sejlende kajakker. Dette påviser, at en opmærksomhedszone på 10 m, som kun anføres som en opfordring til at undgå sejlads, er en fuldstændig utilstrækkelig beskyttelse for en forstyrrelsesfølsom art som grågås.
Ønsker forbudszone i nordvestligt hjørne
Området i Brabrand Søs nordvestlige hjørne (C) med polder af sø-kogleaks og åkande-bede mener han bør opgraderes til forbudszone af hensyn til den nogle år store ynglende bestand af toppet lappedykker, og den rødlistede hættemåge.
Nordvesthjørnets bevoksninger af sø-kogleaks-polder ligger bedre beskyttet af søbredden mod vindpåvirkninger fra den fremherskende vestlige retning, end de store sø-kogleaksområder på den åbne vandflade i Brabrand Søs østlige del.
”Området er desuden væsentligt mindre påvirket af oppumpningerne i forbindelse med restaureringen af Brabrand Sø i årene 1988-1996, hvilket har betydet, at sø-kogleakse har opretholdt en næsten uændret udbredelse,” tilføjer han.
Han henviser til, at der siden 2014 er iagttaget en stadig stigende sejlads med kajakker, og fra 2022 også turbåde, hvor bådene sejler rundt i området med åkander og sø-kogleaks-polder.
Kajakroere er set træne hurtigsejlads mellem søbredden og sø-kogleakspolderne fra rostadion og op forbi Hovgården, og det er foregået gentagne gange i forløb over halve timer.
Området er året rundt opholdsted for rastende og fouragerende taffel- og troldænder, og hvis tilstedeværelse i yngletiden tyder på, at fuglene kunne yngle i området, hvis der blev sikret mere fred. Det vil så gavne toppet lappedykker og hættemågers ynglemuligheder.
”Aarhus Kommunes etablering af Den Blå Rambla i 2014, hvor en fri og fuldstændig ureguleret sejlads med kajakker og turbåde i fuglenes yngleområder blev tilladt, er sammen med det reducerede antal af Sø- Kogleaks med stor sandsynlighed årsagen til, at ynglebestanden af Sorthalset Lappedykker i dag er reduceret til det laveste antal ynglepar siden genindvandringen i 1983,” påpeger han.
Søndag d. 15. september kl. 14.15 kan du på Gasværket høre et foredrag af Allan Janniche og kunstner Jens Gregersen om fuglelivet ved Brabrand Sø. Foredraget finder sted i forbindelse med Kulturuge-udstillingen ”Brabrand Sø”, ligeledes på Gasværket. Entré 40 kr.
Læs også:
Roere og kajakfolk på Brabrand Sø ønsker forbudszone fjernet
