Ghettoplaner, familiesammenføringsregler, muslimforskrækkelse, asyllejre i udlandet. Der er nok at tage fat på af temaer. Jeg bliver helt svimmel. Og ret kvalm. Der kommer tal på bordet, hvad koster en flygtning, en efterkommer, en syg, en handikappet. Men ikke så meget om mennesker.
Vi ser alting i tal ikke følelser. Det skriger til himlen, at det eneste, som politikerne tænker mest på lige nu er, at vi skal gøre livet så surt som muligt for alle dem, der ikke ligner os. Eller dem, som på en eller anden måde ikke er en del af fællesskabet, men som hjertens gerne vil være det, men ofte ikke får lov.
At vi snakker om, hvad et menneske koster, at værdien i et menneske skal måles i regneark og ikke fordi det er et menneske af kød og blod, der har følelser og lever et liv i Danmark, som selvom det måske er anderledes end det som politikerne lever, stadig er et liv. Jeg bliver mødt med fordomme ret tit fordi jeg bor i Gellerup. Og hvorfor det? Hvorfor er det ikke lige så godt at bo i Gellerup, som i Hellerup, Risskov eller Århus Ø.
Hvornår er vi blevet så lokationssnobbede, at vi kun kan tolerere et menneske, hvis det bor det samme sted som os? Hellerup, Risskov eller Århus Ø er sikkert gode steder at bo, hvad ved jeg? Jeg har aldrig boet der. Jeg ved bare, at i Gellerup er der fedt at bo. Og det kan godt være, at politikerne inde på Christiansborg, mener noget andet. De har aldrig været her. De er ikke interesserede i det.
Da Martin Henriksen fra DF var herude for nogle år siden, gik han og tog billeder af parabolantenner, som om det skulle bevise, at dem i Gellerup ikke er en del af samfundet. Ikke har lyst til at være med. Jeg har en kroatisk tv-kanal i min tv-pakke, er jeg så heller ikke en del af det samfund, som der bliver snakket så meget om?
Jeg arbejder også herude. Derfor foregår meget af mit liv også herude. Men jeg forvildede mig da på Aros forleden dag. Så er jeg nok rigtig dansk. For jeg har lige oplevet dansk kultur, som vi alle sammen ved, er bedre end alt andet i hele verden. Hvorfor er det, at fordi vi er hvide i huden og er født her og vores forældre er født her, tror, at vi er bedre end alle andre?
Vi er jo alle sammen mennesker, ikke bare de der tal, der bliver slynget ud i debatterne.
Vi skal altså se mennesket bag tallene. Alle har en historie at fortælle og et liv at leve. Og selvom det er forskellige fra dit, er det lige meget værd.