Nu er det virkelig nok!
Jeg er træt, meget træt. Træt af at lytte til politikerne, som siger, at de bare vil vores område godt, men samtidig er enige om at 1000 familiers hjem skal rives ned. Selv efter endeløse møder i bestyrelserne, med politikerne, gennemlæsning af mange dokumenter og afstemninger til beboermøder, bliver man bekræftet i, at vi ikke har noget som helst at skulle have sagt. Alle de aftaler om helhedsplanen, omdannelse af området, som indbefattede nedrivning af 5 blokke, blev indgået med godkendelse af beboerne. Hvis vi havde stemt nej, kunne det være blevet værre. Det er det nu. Hvor kunne jeg have brugt min tid bedre end at sidde til møder, hvor vi diskuterede, hvad der skulle ske med helhedsplanen.
Alle de møder, skulle bare sige os en følelse af, at vi blev lyttet til, men selvfølgelig gør de ikke det. Politikerne er mere vilde med stemmer, at tækkes højrepopulismen og sparke på folk, der i forvejen ligger ned.
Vi er reduceret til en uformelig masse af kollektive problemer, men ikke til individer af kød og blod. Vi kan bare flyttes rundt, uden respekt for vores liv, vores følelser og vores rettigheder. For når man bor i en såkaldt ghetto, er man ikke noget. Vi har ikke følelser, vi har ikke drømme, vi har intet liv, der er værd at leve. Det skal vi have banket ind i hovedet igen og igen. Hvad i alverden sker der?
Måske vil de ikke ramme mig
Det kan godt være, at det ikke er sådan en som mig, politikerne vil ramme ved at indføre ghettopakken. Jeg er jo hvid dansker med et smukt -sen navn.
Men selvom det måske ikke er mig, de vil ramme, så gør de det selvfølgelig alligevel. For en gangs skyld rammer diskriminationen bredt og hvorfor skulle den ikke også ramme mig, når den rammer de andre?
Der er ingen der skal behandles anderledes på grund af det sted, de bor, eller hvordan de lever deres liv. Mohamed, Fatima og Elsebeth er ikke så meget værd som andre, så længe vi vælger at bo i Gellerup.
Så længe jeg bor her, vil folk altid se lidt skævt til mig og spørge:” Nå, er du så arbejdsløs?” eller ” Kunne du virkelig ikke finde andre steder at bo?”