”Kan det ikke lade sig gøre at finde et sted, hvor vi kan spille brætspil,” blev jeg spurgt for en måned siden. Og jo, det kunne vi da på Gellerup Museum.
Jeg oprettede en begivenhed og ventede. Jeg var spændt på, hvor mange, der ville dukke op. Hvad skulle vi spille? Jeg ejer kun Trivial Pursuit, men havde opfordret alle til at tage spil med.
Kl. 16, hvor vi skulle starte, var vi to. Vi ventede lidt. Den ene ringede og sagde hun kom om lidt og lige efter kom M. ind af døren. Grunden til, at jeg kun kalder hende M kommer jeg til. Hun havde taget salte fuglefrø med. Mine læber blev hurtigt salte.
Pludselig var vi fem. Og besluttede os til at spille Pandemic. Det er noget med at man skal forhindre en dødelig epidemi i at udbrede sig og udslette hele verden.
Det tog en halv time bare at forstå reglerne. Jeg har vist stadig ikke forstået dem helt. Så kom der en mere.
Så nu var vi pludselig seks. ” Undskyld,” sagde den nyankomne mand til M, som havde niqab på. Derfor kalder jeg hende bare M. Der skulle nødigt ske hende noget.
” Jeg har aldrig set en, der bærer sådan en på hovedet, er det en niqab eller en burka?” Han fik at vide, at det var en niqab. Han var nysgerrig. Hvorfor har hun den på? Så kom vi andre til at afbryde. Vi sagde bare, at det er en religiøs klædedragt. Så var den diskussion åbenbart lukket. Han ville ellers gerne vide lidt mere.
”Han er konservativ, ” siger jeg og M spiler øjnene op. ” Er du virkelig konservativ?” Hun kunne ikke tro det, for dem hun havde snakket med, havde talt grimt om hendes niqab. ” Jeg har snakket med konservative, som siger, at jeg ikke er rigtig dansker, ” siger M skuffet.
” Hvis du er født i Danmark og har dansk pas, er du da dansker!” Hvor var det rart at høre. Det er dejligt, at man nogle gange kan opleve en anden siden af folk, den der har hjertet med og ikke bare sit politiske ståsted.
Jeg havde mere travlt med at lytte til deres samtale end at følge med i spillet, måske var det også derfor, at jeg ikke helt forstod reglerne.
Men hold op det var en smuk oplevelse. To mennesker, som på en måde er så langt fra hinanden, men som alligevel opnåede forståelse for hinanden.
Det kan brætspil gøre og det sker i Gellerup. Modsætninger mødes, man snakker og bliver klogere. Det var bare en lille samtale, men som betød så meget for dem begge og os andre, der lyttede med.