For to et halvt år siden overtog Ulla Bording, Bechir Ben Abdallah sammen med sønnerne Adam og Jonas cafédriften i Brabrandhallen. Det har været to år med en stejl læringskurve, mange glæder – og en masse hårdt arbejde. Her fortæller parret om den første tid med Café BIF.
”Brabrandhallen er blevet mit andet hjem. Jeg lever en stor del af mit liv her og keder mig aldrig. Det er fantastisk, at BIF findes.”
Sådan lyder de glade optimistiske toner fra Bechir Ben Abdallah, som sammen med sin kone Ulla Bording og de to sønner driver Café BIF i fritiden, samtidig med at de fortsat passer deres fuldtidsarbejde. Hans kone Ulla er en smule mere forbeholden:
”Det første år var virkelig slidsomt. Nu synes jeg, vi har fundet ind i en god rytme. Det betyder meget, at man kender det hele bedre. Jeg føler mig mere hjemme nu.”
De er hver dag centrum for livet i en stor idrætsforening. Det er i Café BIF, man mødes på tværs af afdelingerne i foreningen med næsten 3000 medlemmer.
”Vi føler os som en del af en stor familie. Vi kender alle på tværs af afdelinger og hold og kan snakke med alle mennesker. Mange af de langtidsfrivillige har vi lært rigtig godt at kende. Det er virkelig imponerende, så mange timer de de bruger hernede. Det de gør, giver os mere lyst og vilje til at kæmpe for stedet her,” siger Bechir.
”Det er hernede det sjove er”
De overtog cafédriften i april 2022 efter Morten Sand og blev straks kastet ud på dybt vand. På andendagen var der gymnastikopvisning i Brabrandhallen, hvor i hundredevis af mennesker mødte op.
”Der var kø langt ud i forhallen, mens vi kæmpede for at lære kasseapparatet og alle de andre processer at kende. Det var vores ilddåb – men folk var virkelig søde og bød os velkommen. startede rigtig godt – folk støttede os virkelig. Da mærkede vi fællesskabet, og at afdelingerne bakkede os op,” husker Ulla.
Det blev hurtigt hverdag. Og det er en hverdag med mange arbejdstimer, der deles af de fire familiemedlemmer suppleret med unge ansatte. Nogle dage er stille med salg af nogle få kopper kaffe og et par kebab-bokse. Andre er travle med flere forskellige selskaber og menuer.
Ofte er det Bechir, som står i køkkenet og tilbereder og anretter maden. Men den lille familie er et velfungerende team, hvor alle hjælper til, og løser de opgaver der nu er.
”Ulla er god til administration….,” siger Bechir.
”Men det er sjovere at lave lasagne. Det er hernede på anlægget, hvor man møder folk, at det sjove er,” afbryder Ulla.
Tre selskaber på en aften
Nu kan de alle fire booke mødelokaler, lave personaleplaner, sende fakturaer og lave mad. Det har de alle stor glæde af i en travl hverdag.
Som eksempel nævner Ulla en aften lige før ferien, hvor Bechir havde en opgave på sit job, og hvor de tre øvrige sørgede for mad og servering til hele tre selskaber.
Der blev lavet lasagne til 40 u9-håndboldspillere som samledes til sommer-afslutning, mens en flok fodbolddrenge skulle have burgers og fritter til EM-fodbold i pejsestuen. Og ikke nok med det. Også en stor gruppe medlemmer af Brabrand IF Motion skulle have frankfurters og kold kartoffelsalat til sommerafslutning.
”Jeg er faktisk meget stolt af vores nu voksne sønner. De har også mange andre ting at passe i hverdagen, men de har virkelig været klar, når der var brug for dem. Men jeg tror også, at de har lært noget af at være med. De har virkelig taget ansvar og lært at organisere deres tid,” fortæller Ulla om 18-årige Adam og 20-årige Jonas.
Smoothie eller lakrids-te
Undervejs har de lært en masse på den hårde måde. At strømmen går, hvis man sætter slush ice-maskinen i gang. At ovnen ikke varmer lige meget for oven og for neden. Sådan nogle ting.
”Nogle af maskinerne er ret gamle. Ovnen har for eksempel sin egen personlighed. Den skal man lige lære at kende,” siger Ulla.
”Det gode er, at vi begyndt at kende rytmen. Det er nogenlunde det samme hver uge hen over året. Vi kender stamkunderne og de frivillige – hvornår de kommer og hvem der skal have jordbærsmoothie eller lakrids-te.”
Undervejs har de købt nye stole og en ny pizzaovn. Forsøgt at justere på alt, hvad der kan gøre hverdagen lettere. Den lidt bøvlede indretning med både caféen og pejsestuen har de dog ikke kunnet ændre på.
”Hvor har vi løbet meget op og ned af de trapper.” smiler Ulla til Bechir.
Er det anstrengelserne værd?
De holder åbent alle hverdage kl. 17-21 – og i weekenden når der er arrangementer på idrætsanlægget. Det vil sige: De fleste uger 6-7 dage om ugen.
”Det er svært at vælge dage, hvor vi holder lukket. Folk vil gerne ha´, at vi er der, når der er aktiviteter. Så når vi ved, at der er et arrangement, så prøver vi at være her. Ofte kan det være svært at komme til at lukke. Der kommer tit lige én, som skal have en sodavand eller en kop kaffe. Hvor sætter man lige grænsen,” siger de.
Vi nærmer os det centrale men svære spørgsmål: Er det alle anstrengelserne værd?
”Hvis jeg skal tænke på det økonomiske, så er det ikke godt nok. Men når jeg tænker på, hvor glad jeg er ved at være her…. Jeg føler ikke, at det er et arbejde. Her er altid liv. Der sker noget hver dag. Jeg gider ikke engang at overveje, om vi får nok ud af det,” siger Bechir, mens Ulla efter en tænkepause tilføjer:
”Når man har kræfterne, fungerer det rigtig godt. Men det er også hårdt arbejde. Nogle gange synes jeg, det er lidt tungt. For eksempel, når der er fest en fredag aften, og Bechir kommer sent hjem – og der så er stævne i hallen lørdag morgen, og jeg skal ude at handle kl. 7 for at kunne være i hallen kl. 8. Det er nærmest som skifteholdsarbejde,” siger hun.
”Derhjemme snakker vi mere om bestillinger og arbejdsplaner, end om det er tid til at få slået græsset.”
”Ja, det fylder da meget i vores hverdag,” erkender Bechir.
Nye former for fællesspisning?
Selvom parret ikke ligger søvnløse om natten på grund af cafédriftens økonomi, drømmer de om, at endnu flere vil lægge vejen forbi Café BIF – faktisk uanset om de køber noget eller ej.
”Det er vigtigt for os at få ud, at forældre og alle andre, som kommer på anlægget, meget gerne må komme og sætte sig i caféen. Man må meget gerne bruge cafeen som mødested før en kamp eller bare sidde og slappe af. Man har ikke pligt til at købe noget. Det er jo foreningens lokaler. Man skal bare komme indenfor,” siger de.
Faktisk har de selv en masse ideer til nye initiativer, de har lyst til at prøve af, når overskuddet er der.
”Vi vil meget gerne være med til at styrke fællesskaberne på tværs i foreningen endnu mere. Måske kan der udvikle sig andre relationer og dybere venskaber, når man mødes og snakker om alt muligt andet end lige den idræt, man er en del af,” siger Ulla.
De afslører blandt andet, at de har snakket om at invitere til nye former for fællesspisning – på tværs af de enkelte hold og idrætsgrene.
”Det kunne være en aften om måneden, hvor vi serverer aftensmad. Ideen er stadig i støbeskeen. Vi skal lige finde ud af det praktiske, og om vi har kapacitet til at lave det,” forklarer Bechir.
En anden idé kunne være at introducere en fast pizzadag, hvor man kan bestille på forhånd til at spise i caféen eller tage med hjem. De har også modtaget ønsker om en fredagsbar og om jævnlige gourmet-aftener. Foreløbig ser de tiden an til ud på efteråret, hvor de går en mere rolig del af sæsonen i møde.
