Ingen lagde rigtig mærke til ham, da han dukkede op i Brabrand IF i 2020. Men med ihærdighed og vedholdenhed er 24-årige Mathias Ørnskov blevet ankermand på Brabrands 2. divisionshold i fodbold – og var med utrolige redninger en central spiller i holdets pokalsucces sidste år.
Næppe nogen andre i Brabrands divisionstrup har været så tålmodig som Mathias Ørnskov. Lørdag efter lørdag rejste han i flere år med på de lange udebaneture i hele landet, vel vidende at han sikkert ikke ville komme på banen.
Men med den drilske baglårsskade til truppens anden målmand, Henrik Lindhard, har det nu i en periode været Mathias Ørnskov, som har været fast ankermand på holdet – både i de afgørende kampe i foråret, hvor oprykningen til 2. division kom i hus og i den svære opstart her i juli og august.
“Det har da helt klart ikke været den sæsonstart, vi havde håbet på. Men vi vidste, at det ville blive en svær sæson. Nu var vi lidt uheldige mod VSK og Vendsyssel var en virkelig god modstander. Jeg tror, det nok skal komme.”
Han ser frem til at være en del af den flok spillere, som skal vende skuden, og nyder at indtage målmandsposten, der ofte er helt central, når det brænder på:
“Målmandsposten er en position, jeg super godt kan li´. Det er fedt at være kampafgørende og kunne redde point for sit hold. Det er et stort ansvar – men jeg kan godt li´ at stå med ansvaret,” siger han.
Den lange vej til førsteholdet
Mens en del af de andre spillere i Brabrand er formet i de store klubbers ungdomsafdelinger, har Mathias Ørnskov taget en anden vej. Han er kommet nedefra.
En halv sæson er det dog blevet til hos AGF – men det var på et breddehold, hvor ingen rigtig tog notits af unge Ørnskov i truppen på ca. 30 drenge.
Han spillede på ungdomshold i den lille klub Houlbjerg-Laurbjerg, hvor han de første år måtte kæmpe med en holdkammerat om at få lov til at stå på mål. Så gik turen ind til Vorup FB, hvor han ønskede at prøve sig af.
Vejen var dog på ingen måde banet for ham til klubbens førstehold. Han var en del af klubbens serie 3-hold, da han bankede på i Brabrand.
“Klubben manglede målmænd på det tidspunkt, og jeg fik af træner Tom Søjberg lov til at træne med om mandagen,” fortæller han.
Efter et par måneder blev han en fast del af truppen, men det første års tid spillede han ingen kampe i Brabrand, men sugede til sig, alt hvad han kunne.
“Jeg kan stadig huske den første træningsaften. Vi spillede bare bolden rundt i en klassisk øvelse i 4-kant, men det gik godt nok stærkt. Det var super fedt at komme herud, og jeg lærte virkelig meget.”
Efter et år på træningsbanen kom han med omkring andetholdet, der på det tidspunkt var på vej opad i rækkerne fra serie 1 til danmarksserien. Her blev Mathias Ørnskov en fast sidste skanse. Og efter et halvt år fik han første gang chancen på førsteholdet.
“I sommeren 2024 fik jeg chancen i en træningskamp mod AGF, hvor vi spillede 0-0 ude hos dem, og jeg spillede rigtig god kamp. Jeg havde rigtig mange indgreb, og jeg fik følelsen af, at jeg kan sgu´ godt være med. Mit næste mål var at komme til at spille fast og være en del af de 11, som skulle starte på banen.”
Blev slået bevidstløs og “slap rimelig billigt”
Vejen frem var dog fortsat snoet for Mathias Ørnskov. I en kamp for andetholdet, hvor Varde var på besøg i Brabrand, blev han hovedperson i en dramatisk situation. Da han – frygtløs som altid – løb ud mod en helt fri modspiller, fik han uheldigt modspillerens knæ ind på siden af hovedet og blev slået bevidstløs.
“Det var meget mærkeligt at vågne op midt på banen til fuglekvidder – men jeg kunne mærke, at stemningen var trykket, og folk omkring mig var mærkede. Jeg kunne se, at det havde været en voldsom oplevelse for dem.”
Han fik en hjernerystelse men “slap rimelig billigt”, siger han i dag. Der gik lang tid, før han var tilbage på fodboldbanen igen, men det skyldtes dog hovedsagelig en anden skade, fortæller han.
“Det var første og eneste gang, jeg var udsat for noget så voldsomt, og det er ikke noget, jeg tænker på i dag.”
Perioder hvor det har været hårdt
Forude ventede endnu flere lørdage på bænken. Han var stadig kun nummer to eller tre i køen – og han husker i dag, at det efterhånden var ved at blive en lidt træls position at være i.
“I starten var det kæmpe stort bare at være med på divisionsholdet. Men det blev da sværere og sværere at sidde på bænken som toer. Det var en plads, jeg efterhånden blev lidt bange for at gro fast i – og jeg har da haft overvejelser om, hvordan jeg kunne rykke mig endnu mere. Men jeg har altid været super glad for at være en del af truppen og komme til træning herude. Det har rykket mig rigtig meget,” siger Mathias Ørnskov, som læser økonomi på BSS.
Og efterhånden fik han flere og flere kampe på Brabrands bedste hold, og han oplevede, at holdet også kune få gode resultater, når han var med. Han vurderer, at det i løbet af det seneste år er blevet til 10-15 kampe fra start.
“I sidste sæson endte jeg med at spille rigtig mange kampe – men jeg oplevede mig stadig som vikar. Der var da perioder sidste år, hvor det var hårdt.”
“Man er bare til stede i det og koncentrerer sig voldsomt”
Men så kom pokalkampene i efteråret 2024. Her blev Mathias Ørnskov en helt central spiller i rækken af små sensationer på opvisningsbanen ved Engdalsvej.
Traditionen tro fik truppens nummer to på målmandsposten chancen i pokalturneringen. Og det var på det tidspunkt Mathias Ørnskov.
“Det var mega-fede kampe. I den første mod Randers FC havde ingen forventet noget, og vi vinder så 1-0. Det var kæmpestort. Det er kampe, man vokser af.”
I den kamp var han netop kampafgørende, da han i flere én-mod-én-situationer mod garvede superliga-spillere som Stephen Odey, Norman Campbell og Florian Danho kastede sig frygtløst i fødderne på dem og klarede ærterne for sit hold.
“Før kampen mod FC Nordsjælland snakkede jeg med mine studiekammerater, og jeg kan huske, at de ikke havde de store forventninger til Brabrand. Men jeg troede godt, vi kunne overraske dem. Vi var bare så ekstremt gode defensivt på det tidspunkt.”
Det var Mathias Ørnskovs 24-års fødselsdag – og han endte med igen at spille et brag af en kamp.
“Jeg følte, at der ikke var noget pres på os. Og der var bestemt ingen frygt for at blive kørt over. Jeg kan huske stemningen. Hele holdet følte opbakningen omkring banen, og vi var alle “helt inde i zonen”. Man er bare til stede i det og koncentrerer sig voldsomt.”
Faktisk endte kampen specielt for Mathias Ørnskov, for da kampen var på vej til at skulle afgøres på straffespark, blev han få minutter forinden udskiftet med Henrik Lindhard.
“Jeg så godt, at Henrik varmede op under kampen. Men jeg tænkte, at det må være, fordi han fryser,” siger han i dag med et skævt smil. Han ville rigtig gerne have spillet den kamp til ende.”
Hun endte det hele dog med, at Henrik Lindhard blev helten, da han snuppede FC Nordsjællands sidste og afgørende spark.
“Michéle (Brabrands træner, red.) og jeg har da joket om det siden,” siger han.
Også kampene mod Viborg FF i kvartfinalen står lysende klare for den unge målmand, som i mudderet på Domis Park igen var en vigtig spiller for sit hold.
“Hele det eventyr er noget, man kommer til at huske altid. Det er nok det største, jeg kommer til at opleve som fodboldspiller.”
Stærk én mod én
Henrik Lindhard gennem de seneste uger igen været skadet, og Mathias Ørnskov har i en periode følt sig sikker på, at det var ham, der skulle vogte Brabrands mål i weekenden.
Gensynet med 2. division har været svært for holdet, der i kampene mod VSK Aarhus og Vendsyssel har måttet gå fra banen uden points. Men Mathias Ørnskov er fortrøstningsfuld.
Han ser en positiv udvikling på holdet – men har ellers personligt intet imod de kampe, hvor han har rigeligt at se til som målmand.
“Selvfølgelig handler det om, at vi som hold vinder kampene. Men for mig er opgaven at holde modstanderne nede rent scoringsmæssigt.”
Det er fedt at være kampafgørende og kunne redde point for sit hold. Det er et stort ansvar – men jeg kan godt li´ at stå med ansvaret.
Han ser især sine egne styrker som hurtigheden og beslutsomheden i én-mod-én-situationer, hvor han kommer ud og tvinger modspilleren ud, hvor vinklen til målet er mindre.
Til gengæld ved han godt, at han med 184 cm i højden ikke er blandt de højeste. Det kan give udfordringer ude i feltet, men han arbejder konstant på at øge sin springstyrke og timing.
“Og heldigvis har jeg nogle ret store fyre foran mig, der kan som regel kan stange bolden væk.”
Han glæder sig især over samarbejdet med målmandstræner Brian Gade:
“Det har betydet utrolig meget for mig. Siden Brian er kommet til Brabrand, har det været det klart bedste tilbud til målmændene, mens jeg har været i Brabrand. Samtidig løser han en masse andre opgaver omkring holdet. Det kan ikke overvurderes, hvad han gør.”
Mathias Ørnskov beskriver lørdagens kamp mod AB som “endnu en af de hårde”. Men han ved, hvad han selv kan gøre.
“Det handler om at få en god træningsuge og få snakket godt med Brian og Michéle om, hvad vi skal være opmærksomme på – og måske se lidt video.”
