Nu hvor halvdelen af de syv nedrivningsdømte blokke i Gellerup er revet ned, har Radikale Venstre besluttet at trække sig fra forliget om aftalen om udsatte boligområder fra 2018. Spidskandidat Metin Lindved Aydin mener, at Aarhus Kommune i langt højere grad skal prioritere sociale indsatser i de udsatte boligområder.
Det er kun få dage siden, Vores Brabrand sad på Ibens Kaffehus i Hovedgaden og diskuterede udviklingen i 8220 Brabrand med den radikale spidskandidat til kommunalvalget, Metin Lindved Aydin.
Vi talte om byudvikling og borgerinddragelse, styrkelse af folkeskolen og de andre vigtige temaer, som Vores Brabrands læsere har peget på.
Og så faldt snakken naturligt på udviklingen i Gellerup, hvor Aarhus Kommune sammen med private udviklere er i gang med at gennemføre en voldsom omvæltning. Aftalen om udsatte boligområder fra 2018 betyder blandt andet, at der skal nedrives ca. 400 boliger i Gellerup.
Tre af de syv udpegede boligblokke er allerede væltet. Tilbage står fire blokke på Inger Christensens Gade, Jettesvej og Lottesvej. Her har enkelte beboere gjort indsigelse mod Brabrand Boligforenings opsigelse af dem. Sagen ligger nu hos Generaladvokaten ved EU-Domstolen.
Byudviklere, embedsmænd i Aarhus Kommune og politikere afvente lige nu en afgørelse fra EU-Domstolen: Er den bagvedliggende lov, den såkaldte ghettolov, racistisk? Og hvad betyder det for hele omdannelsen af Gellerup?
“Man får jo helt ondt i hjertet over alt det, der bliver revet ned. Nu må vi se, hvad Generaladvokaten siger. Men der kommer nok en hård opbremsning,” siger Metin Lindved Aydin.
1600 pædagoger i 20 år
Han erkender, at hans parti, Radikale Venstre, var en del af det store flertal, der tilbage i 2018 stemte den store omdannelse igennem – endnu inden den første udviklingsplan for Gellerup var helt gennemført. Det var her, de omfattende nedrivninger blev besluttet.
“Nu kan vi se, at det var en fejl. Godt nok var mange af boligerne gamle og slidte. Men det er faktisk fabelagtige boliger. De skulle bare rettidigt have haft noget kærlighed.”
Metin Lindved Aydin finder lommeregneren på sin telefon. Han har hørt, at de fysiske omdannelser af Gellerup samlet set har kostet op mod 11-12 mia. kr., når man tæller både offentlige og private investeringer med.
“Forestil dig, hvad de penge kunne ha´ gjort for de unge mennesker, der risikerer at falde gennem sikkerhedsnettet, fordi der ikke har været nok voksne til at tage sig af dem i daginstitutioner, skoler og klubber,” siger han og taster 12 milliarder ind på lommeregneren:
“Det beløb kunne man få ca. 15-1600 pædagoger for – i 20 år!”
Ønsker social balance
“Men hvad vil I så gøre nu,” lød det opfølgende spørgsmål til den radikale spidskandidat.
“Vi kan træde ud af aftalen,” lød svaret – og den udmelding blev onsdag fulgt op med en pressemeddelelse fra partiet: Radikale Venstre vil ikke længere stå på mål for aftalen, på trods af at det centrale Gellerup lige nu ligner en byggeplads.
Det er efter moden overvejelse at partiet nu vælger at trække sig ud af forliget, og det er ikke tilfældigt at det sker nu, understreger Metin Lindved Aydin, som er arkitekt og aldrig har været begejstret for nedrivningerne. Han blev sidste år politisk leder af Radikale Venstre i Aarhus.
“Vi mener ikke længere, at aftalen understøtter en bæredygtig og inkluderende udvikling i de berørte boligområder. De seneste års erfaringer og udviklingen i boligpolitikken har vist, at der er behov for en ny tilgang, hvor vi i højere grad prioriterer sociale indsatser, uddannelse og beskæftigelse frem for hårde fysiske greb og ensidige kriterier,” lyder det i pressemeddelelsen.
“Vi ønsker at tage medansvar for at udvikle en mere differentieret og socialt afbalanceret politik, der reelt skaber muligheder og tryghed for beboerne – uden at stigmatisere hele boligområder.”
Partiet vil ikke længere være bundet af forligets rammer og forbeholder sig retten til at arbejde for en ny boligpolitik på området, “både i byrådet og i samarbejde med relevante aktører”, som der står i udmeldingen.
“Det er forfærdeligt, at man har troet, at man kunne opnå en varig forandring af området ved at skubbe mennesker rundt på den måde,” siger Metin Lindved Aydin.
Minimal udvikling i Gellerup
Han understreger, at han ikke vil være med til pludselig at stoppe alle igangværende projekter.
“For det første må man respektere de aftaler, man har indgået med bl.a. entreprenører og håndværkere. Men så er der de menneskelige hensyn. Det må vi ikke undlade at se på. De vejer tungt for mig. Vi må sikre os, at vi kommer til at gøre tingene noget anderledes i fremtiden.”
Metin Lindved Aydin er også godt klar over, at det politiske flertal bag aftalen er intakt – også efter en afgørelse fra EU-Domstolen. Han vurderer, at Aarhus Kommune vil holde sig til de retningslinjer, der så kommer fra Christiansborg.
Men den radikale politiker er ikke imponeret over de forandringer, man har opnået i Gellerup.
“Hvis man lægger alle parametre sammen, er der sket en minimal udvikling. Beskæftigelse, trivsel, skolegang, det hele… kurven er nok svagt opadgående – og vi kan naturligvis ikke vide, hvad der var sket, hvis vi ikke havde gjort noget. Men overordnet set er der ikke sket det store.”
Et problem med for små boliger
Når han kigger på 8220 Brabrand, ser han stadig et fragmenteret og sammensat område, hvor livet i den gamle del af Brabrand stadig leves ganske anderledes, end det gør i blokkene i Gellerup.
“Det kan både være en styrke og en udfordring. Men den mangel på sammenhængskraft og fællesskabsfølelse, der er i alle diverse områder, tror jeg vil blive forstærket i de kommende år,” siger han.
Han ser de mange mindre lejligheder – op til 80-90 kvadratmeter – som en udfordring for et lokalområde. Næsten alle de 1500-2000 nye boliger i Gellerup er den type mindre lejligheder.
“Hvis folk lever i små boliger, er de ofte i en livsfase, hvor de stadig flyver og farer og endnu ikke har slået rødder i et lokalområde. Det er et kæmpe problem. Det er et problem, hvis der er for mange af de her svingdørs-boliger. Så er det svært at skabe stærke naboskaber.“
Det er en erkendelse, man også er kommet til i Aarhus Kommune, hvor man nu presser på for at få opført flere familieboliger i Gellerup-området – blandt andet på City Vest-grunden, hvor A. Enggaard ønsker at nedrive to tredjedele af indkøbscentret og bygge boliger i området.
Tættere samarbejde med kommunen
Metin Lindved Aydin peger på to faktorer, der er vigtige for ham som politiker, når han skal vurdere nye byggeprojekter:
“For det første er det vigtigt at se på, om det lægger op til stærke naboskaber i lokalområdet. Og så synes jeg, man skal forsøge at forestille sig området om 10-30 år: Vil vi se på det med stolthed? Vil børnefamilier have lyst til at bo der? Tror jeg på det her projekt?”
Han erkender, at det nogle gange betyder, at politikerne vender tommelfingeren ned til projekter, som både udviklere og embedsmænd har brugt flere år på at planlægge. Sådan har han flere gange i de sidste par år oplevet det som medlem af Teknisk Udvalg.
“Nogle gange er det en rigtig trist beslutning, når andre har arbejdet på det så længe. Og det er en beslutning, vi ikke kan tillade os at tage let på. Men jeg tror, at det er utrolig vigtigt, at investorer tidligt i forløbene inddrager borgerne, for at man undgår de situationer.”
Metin Lindved Aydin mener, at der er behov for nye metoder til at udvikle kommende boligområder. Han nævner Pier 3 ved havnen i Aarhus som et eksempel. Her har man dannet et såkaldt arealudviklingsselskab, hvor Aarhus Kommune deltager på lige fod med investorer og udviklere.
“Det borger jo for en anden kvalitet, når kommunen er med fra starten. Så får man forhåbentlig tidligt vendt og drejet mulighederne og fundet frem til de bedst mulige løsninger.”
