Sangene fra albummet “Det flimrende lys over Brabrand Sø” blev i aftes spillet ved en koncert på Atlas i Aarhus. Digteren Peter Laugesen, som har skrevet teksterne, var også på scenen for at fremføre flere af sine digte. Der var fuldt hus til koncerten. På billedet synger Steen Jørgensen (Sort Sol) og Kira Skov duet.
Folketingets retsudvalg besøgte i går Gellerup for at høre om udfordringer med kriminelle unge samt nogle af de sager, hvor boligforeningen ønsker at sætte beboere ud af lejlighederne, fordi de har lavet kriminelle handlinger. Undervejs fik Dansk Folkepartis Peter Skaarup en snak med snak med repræsentanter for bydelsmødrene. Her kan du se, hvad de talte om. Lars Christensen har lavet filmen.