Måske tænker nogle, at min opstilling til Folketinget bare er et egotrip. Det er det ikke. Det er den værste ferie, jeg nogensinde har holdt (jeg afholder hele min ferie for at kunne nå at holde valgmøder, komme ud med plakater, brochurer, valgdebatter, virksomhedsbesøg, møder og hvad der ellers tikker ind).
Jeg låner mine naboers bil, da jeg ikke selv har. Den hedder Bernie og er helt fantastisk, jeg har kronisk dårlig samvittighed, hvis jeg sidder hjemme – over ikke at hænge i en lysmast med stige og plakater, eller over ikke at have sendt 4 nye læserbreve til aviserne.
Jeg bruger selvfølgelig også en god slat penge på projektet – mon ikke, det løber op i 30.000 – 40.000, når jeg er ved vejs ende, forudsat jeg IKKE regner tabt arbejdsfortjeneste med.
I går kom Markus (min søn på 14, som til daglig bor hos sin mor og ‘anden far’ Flemming i Aulum). I stedet for at låne Bernie og køre ud med plakater tog vi ind i centrum, spiste mad og gik i biografen og så Avengers Endgame. Bare os to.
Maija og pigerne tog til Møn, jeg kunne desværre ikke komme med pga. aftaler i dag, men jeg tillod mig at nyde Markus og mig alene i går. Det var fantastisk. Og jeg glemte næsten den dårlige samvittighed.
Denne valgkampagne er ikke et egotrip. Det er en sag. Jeg ville – som visse andre – med glæde have stiftet et parti, og tænker faktisk perioden mellem valget her og næste valg, som en god tid at gøre det. Men jeg vil gerne ind og være i nærheden af de politikere, som jeg synes, har svigtet i forbindelse med bidragssatserne og forsvaret af den helt særlige medlemsejede realkredit, som vi har haft her i Danmark gennem de sidste 220 år. Den, som Fair Bidragssats har kæmpet for.
Politikerne svigtede, da de ikke fulgte deres egne eksperters anbefalinger i 2017. Politikerne svigter, når NETS fortsat kan mane grådighed op som den højeste værdi i det danske erhvervsliv og samfund.
Politikerne svigter, når de ikke gider sætte sig ind i, at pengesystemet, som bankerne tjener styrtende på, ikke tilhører bankerne, men OS. Samfundet. Pengesystemet skal sikre, at værdi kan flyde frit mellem os mennesker. At vi kan veksle VVS-arbejde til børnepasning eller en bolig.
At politikerne ikke vil sikre unge mod kviklån med renter, de slet ikke kan overskue.
At politikerne ikke tør stille spørgsmålstegn ved ordet ‘vækst’ som et mantra for alt, hvad der er godt. Nogle ting behøver bare ikke vækste. Herunder klimakrisen, antallet af kræfttilfælde eller antallet af kolde hænder på sundhedsområdet. Heller ikke selv om det giver flotte tal i regnskaberne.
At politikerne ikke tør skille bankernes spekulation fra almindelige borgeres lønkonti.
At politikerne ikke tør lade ejendomsmæglere formidle lån.
At politikerne ikke tør skille realkredit fra banker.
At politikerne ikke engang tør lytte til os boligejere – fx. ved at have almindelige boligejere siddende i udvalg, der vedrører boligejere.
ALT DETTE kan du overføre på klimaet, arbejdsmarkedet, pensionsområdet, skolerne og alle andre politikområder – og så vil du opdage samme frustrationer over politikere, der ikke rigtigt tør noget.
Så spørger jeg dig? Er det dig, der har valgt dem ind?
Har de varetaget din stemme ordentligt?
Derfor stiller jeg op: Jeg VIL politik. Jeg TØR politik. Og med mange mange år i det jyske kulturliv, erhvervsliv og også med ret store resultater politisk og med at påvirke finansbranchen, så VÉD du, at jeg kan rykke ved tingene.
Dermed føler jeg mig også forpligtet til at GØRE noget.
Det gør jeg nu.
Vil du bakke mig op? Så er det NU, du skal gøre det.
Blot EN ENKELT STEMME skal der til, for at gøre en forskel.
Jeg vil bruge den ene stemme til at vise andre danskere og andre politikere, at der er mennesker, som ønsker sådan én som mig i politik. En almindelig, nogle gange lidt kikset, altid ambitiøs, målrettet, rummelig, skabende og lyttende mand, som ikke er bange for at bede om ekstra tænketid, før han svarer. En mand, som siger ‘undskyld’, ikke ‘jeg beklager’. En mand som er både sjov og alvorlig. Én som ikke trækker sig, hvis han bliver valgt ind 😉
Også én som tænker klima – men på den måde, at jeg tænker, hvordan man sætter det i gang – hvordan vi finder penge nok – og hvordan vi motiverer alle sammen i samfundet til at kaste sig over løsningerne. Ikke ved at tænke, om det er et problem eller ej. Jeg har megasort samvittighed over ikke at have sat noget i gang endnu.
Har du dét? Og vil du helst have en politiker, med eller uden sort samvittighed over klimaet?
Der er så meget. Jeg håber, du ser dette opslag. Måske har du lyst til at klikke det videre til en ven. Det er mit håb. Jeg bruger nemlig ikke betalte opslag, for jeg vil ikke hælde penge i Facebook. Penge, som det danske samfund ikke en ærlig skattekrone ud af.
Gode hilsner fra Chresten
Indlægget har jeg også offentliggjort på min Facebookprofil. Du kan finde det her:
https://www.facebook.com/648427941/posts/10158699977872942?sfns=mo
https://www.facebook.com/stemibsen