Kender du det med, at nogle perioder er stille og til tider helt kedelige – uden noget særligt i kalenderen? Og så er der andre tidspunkter, hvor alt synes at klumpe sammen på nogle få datoer eller en uges hektisk aktivitet, som man i sin vildeste fantasi ikke kan få til at hænge sammen?
Det sidste er tilfældet for mig lige for tiden, især hvad angår valg.
Jeg havde nemlig tænkt mig at et valg må være længe nok, ikke mindst hvis man som jeg er løsgænger til Folketinget og – i princippet – skal løse alle opgaver helt alene.
Undgik børsnotering
Men. For at det ikke skal være løgn, er det åbenbart også klumpetid på valg-fronten. Forenet Kredit er en forening, der ejer Nykredit og Totalkredit. Landets absolut største kreditforening, som tilmed fortsat er en forening.
Det skal den blive ved med at være, hvis det står til mig. Men det var kun med nød og næppe, at en stor gruppe andre aktive boligejere i 2017 forhindrede, at Nykredit blev børsnoteret.
Og hvis man mener noget, bør man – i mine øjne – også handle derefter. Så nu, hvor Forenet Kredit har valg til repræsentantskabet her i Østjylland, stiller jeg også op.
Foreningseje og demokrati er fremtiden
Jeg vil gerne sidde med i Nykredits øverste demokratiske ledelse og holde fast i foreningens ejerskab.
Og allermest – hvilket er helt i tråd med min opstilling til Folketinget – ønsker jeg at sikre, at helt almindelige danske borgere (i Forenet / Nykredit / Totalkredit er det så boligejere) sidder med i den forening, de jo faktisk stadig selv ejer.
Træning
Så nu samler jeg også stillere og stemmer til det, i et forbund med tre andre aktive, kritiske og uafhængige boligejere. Valget holdes i morgen, tirsdag den 12. marts, heldigvis faldt det det ikke sammen med Folketingsvalget, og forhåbentligt ruster det mig lidt til den ‘rigtige’ valgkamp.
1.550 boligejere tilmeldt
Det helt vilde er, at sidst, repræsentantskabsvalget i Forenet Kredit foregik i Østjylland kom der, ja, 0 boligejere. I år er det tal steget til 1.550! Det er i øvrigt over tre gange så mange, som mødte op i København sidste år.
Forskellen på dengang og nu er, at demokratiet har fået en tur med defibrilatoren. Fra at være støvet til i sig selv med en bestyrelse, der måtte prikke folk i netværket på skulderen, er der nu åben kamp mellem etablerede fløje. Hvis ikke Fair Bidragssats i 2016 havde taget protesten op mod kreditforeningerne og finansverdenen, ja så var demokratiet fortsat dødt i Forenet Kredit.
Livstegn
Uanset udfaldet af valget tirsdag den 12. marts, så vil det massive fremmøde og deltagelse i foreningsdemokratiet være et meget kraftigt fingeraftryk på danmarks sidste foreningsejede kreditforening. Det er demokratiske livstegn, som finansbranchen bør se med stor respekt og lettelse på. For hvor alle andre finansinstitutioner primært leverer skandaler på række, er her en solstrålehistorie om, at kunderne og ejerne igen begynder at tage deres eget ansvar alvorligt og handle.