Selv om ‘gennemsigtighed’ er et populært ord blandt politikere, så er det ikke altid det samme, som at ting bliver nemmere at forstå.
Nogle gange kan et vindue ind til for eksempel realkredit og obligationsverdenens maskinrum i virkeligheden gøre dig mere forvirret end tryg. Især hvis dét, du kan kigge ind i, er en jungle. Det er gebyrerne på realkredit i dén grad. En jungle af afgifter og procenter, som du skal betale. Og en jungle, som jeg ikke bare vil gøre gennemskuelig, men vil gøre, hvad jeg kan for at barbere, hvis (lad os bare lidt optimistisk sige ‘NÅR’) jeg kommer ind i Folketinget.
Svært at forstå boliglån
I forbindelse med, at jeg skal holde forelæsning på Folkeuniversitetet om dansk realkredit sidder jeg og nærstuderer realkreditlånet.
Jeg har nemlig – helt ærligt sagt – altid haft svært ved at forstå sammenhængen mellem rente, kurs, løbetider, indfrielse. Selv da vi sidder foran bankrådgiveren, der forklarer hvor meget, det koster at låne 2,5 mio. kroner. Jeg gaber og tænker indeni, at “det kan jeg altid læse op på, hvis jeg en dag bliver betalt for at holde foredrag om det.”
Men det skete så altså lige!
(Og ja – jeg er formand for Fair Bidragssats. foreningen, der bekæmper urimelige gebyrer i finansbranchen!)
13 forskellige gebyrer på realkredit
Det første, der slår mig ved realkreditlån, er, hvor lidt jeg forstår om lånenes gebyrer. Ikke færre end 13 forskellige stødte jeg på i forbindelse med realkreditlån:
Rente, bidragssats, oprettelse, kursskæring, kurssikring, kurtage, tinglysingsafgift og tinglysningsgebyr, lånesagsgebyr, indfrielsestilbud, indfrielsesgebyr, tinglysningsservice, mellemregningsrente og afregningsprovision.
De fleste er til banken eller realkreditinstituttet, mens tinglysningen går til staten.
Jeg vil ikke forklare her, hvad de enkelte gebyrer omfatter. Kun vil jeg sige, at renten er den, de fleste kender. Selv om også den kan være svær at forholde sig til.
Fordi der er så mange faktorer, vil bankrådgiveren, som ofte er mere sælger end rådgiver, typisk fokusere på din månedlige ydelse og lånets størrelse.
Ublu gebyrer
Når du sammenligner de 2,5 mio. kr. med 13 ‘små’ gebyrer og afgifter til i alt 40.000 kr., så ser gebyrerne ikke ud af meget.
De er en pris, man bare betaler for at komme i mål med det vigtige: huskøbet eller låneomlægningen. Og så spekulerer man ikke mere over det.
Men gebyrerne er ublu. De er alt for høje. De dækker ofte over ydelser, der reelt intet koster for banken eller realkreditinstituttet. En ekspert fra den uafhængige realkreditrådgiver RealRåd i Roskilde, Søren Ejlertsen vurderer, at omkostningerne ved omlægning af lån reelt ligger omkring 6.500 kr. En service, som realkreditinstituttet eller banken snildt tager 40.000 kroner for i samlede gebyrer. Resultatet? At bankerne har haft deres mest indbringende år nogensinde. I 2017 tjente danske banker i alt 27,1 mia. kr. på gebyrer – alene.
Gennemsigtighed til hvad?
Da foreningen Fair Bidragssats i 2016 klagede over de forhøjede bidragssatser, nedsatte daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen et udvalg til at gøre noget ved tingene. De kom op med: Bedre kommunikation og større gennemsigtighed i realkreditsektoren.
Men større gennemsigtighed nytter bare ikke, hvis det betyder en liste over 13 uforståelige gebyrer.
I stedet bør gebyrerne helt fjernes.
De er en jungle, der forvirrer. Og jeg vil påstå, at banker og realkredit er ganske tilfredse med, at ingen eller kun meget få danskere forstår dem.
Det vil jeg arbejde for: At gebyrjunglen skal gennemgåes med en skarpslebet machete.