Brabrand og Årslev vil i de kommende år vokse med op mod 40-50 procent, og derfor vil Brabrand-Årslev Fællesråd nu indlede arbejdet for at lavet bydels-forbedringer, så lokalområdet kan blive et endnu bedre sted at bo. Fællesrådet beder borgerne om at svare på et spørgeskema om deres ønsker til bydelen.
Skal vi have flere hyggelige mødesteder, flere stier rundt i naturområdet, en mere sikker trafik, flere passager af banen og Silkeborgvej – og mere lokal detailhandel? Og hvor skal udviklingen ske?
Det er nogle af de spørgsmål, Brabrand-Årslev Fællesråd stiller i et oplæg om en mulig kommende bydelsplan for Brabrand og Årslev. Oplægget “har til hensigt at give borgerne nogle første ideer, så diskussionen kan starte lokalt. Øget borger-livskvalitet og bedre bydels-identitet er målet,” skriver fællesrådet i introduktionen.
Fællesrådet er inspireret af Aarhus Kommunes politik om “den demokratiske samtale” og håber, at borgerne her i lokalområdet har lyst til at involvere sig i samtalen her, hvor de bor.
Ud over oplægget har fællesrådet formuleret et spørgskema med en række konkrete spørgsmål om bydelens udvikling. Det kan besvares på fem minutter og kan hentes her. Spørgsmålene omfatter kun Brabrand-Årslev-delen af 8220 Brabrand, da Gellerup har sit eget fællesråd.
Det delte Brabrand
Brabrand skal have sin egen bydels-identitet, mener formand for Brabrand-Årslev Fællesråd, Carsten Strange Jensen, som er en af hovedkræfterne bag fællesrådets oplæg.
De mest iøjnefaldende Brabrand-problemer er den opdeling i et syd- og nord-Brabrand, som Silkeborgvej og jernbanen i en lang årrække har skabt. Og problemet er øget af, at der kun er ganske få passager af Silkeborgvej og banen, vurderer fællesrådet.
“I Brabrand kunne/burde der vel laves en masterplan for, hvordan der kan gøres noget ved “det delte Brabrand’ med en opgradering på sikkerhed og sammenhæng samt en opdatering med vejpassager og cykelstier i syd og centralt,” skriver fællesrådet i oplægget.
“Trafikken er så heftig og vejforbindelserne så dårlige, at forældre ikke tør sende børn ud i den tætte trafik, hvilket så også betyder, at børnene ikke søger sammen efter skoletid på cykel eller til fods. Fordi passagen af mange veje er farlige, køres mange børn i bil, og det øger trafikmængden og faren for andre,” vurderer fællesrådet.
Fire hovedområder
Desuden lægger fællesrådet op til, at flere hyggelige mødesteder udvikles – “for hygge og trivsel er vigtigt for alle, da vi er vilde med, at mødes med venner, bekendte og naboer forskellige steder – i en god snak over f.eks. en kop kaffe eller mad-hygge”.
“Nu mødes vi vist mest ved idrætsforeningerne, andre foreninger, i dagligvarebutikkerne, på Stadepladsen” skriver fællesrådet – og forestiller sig udvikling af nye og eksisterende byrum i Brabrand, med mulighed for at skabe endnu flere mødesteder.
I oplægget har fællesrådet formuleret fire hovedområder, man håber at få de lokale borgeres syn på:
- Det delte Brabrand –trafiksikkerheden – fremkommeligheden og sammenhænge/passager
- Hygge, bydels-centrum og detailhandelslivs-forbedringer
- Mødesteder og stiforbindelser i naturen
- Bydelsidentitet, livskvaliteten, kultur og lokale fyrtårne
Kærlig udvikling
Brabrand-Årslev Fællesråd har i oplægget ladet sig inspirere af de 10 københavnske bydele, hvor bydelsplanerne opdateres hvert tredje år af de københavnske bydelsråd.
“Så hvorfor ikke også i Aarhus? Så kan politikernes fokus på midtbyen måske også drejes hen mod en kærlig udvikling i forstæderne,” skriver fællesrådet.
For at illustrere størrelsen på hele Aarhus Vest-delen peger Carsten Strange Jensen på, at landets femtestørste by, Esbjerg, har 71.000 indbyggere, mens Aarhus Vest har ca. 80.000 beboere.
Hensigten er at fremtidige bydelsplaner for Brabrand og Årslev kan opdateres jævnligt, sådan at Aarhus Kommunes forvaltninger kender borgernes ønsker.
“Bydelsplanen skal være bydelens deltagelse i den demokratiske samtale, som byrådet ønsker sig. Borgernes indspark sammenfattes af Brabrand-Årslev Fællesråd i et bydelsplan-dokument ud fra de samtaler og spørgeskemaer vi laver lokalt, så mange af de lokale ideer herefter formidles videre til Byrådet,” skriver fællesrådet.
“Forstæder har ofte store befolkninger – og da Aarhus-forstæderne ikke har eget byråd eller pt. anden forsamling, der kan medvirke til at udvikle bydelen – er en bydelsplan måske vejen frem, for at borgerne og fællesrådet får en adgang til at deltage i dialogen med magten – om pejlingen for bydels-forbedrings-ønsker.”
Brabrand-Årslev Fællesråd vil på generalforsamlingen på Gasværket torsdag d. 27. februar kl.19-21 præsentere oplægget og fortælle om resultatet af spørgeskema-undersøgelsen. På mødet bliver årets modtager af Karma-prisen ligeledes valgt og hyldet. Alle er velkomne.
Du finder oplægget til debatten om en kommende bydelsplan for Brabrand her på Brabrand-Årslev Fællesråds hjemmeside. Og spørgeskemaet kan du som nævnt besvare via liket her.
