Bunkeren ved Truevej, som Vores Brabrand skrev om i sidste uge, er en af 5800 betondækningsgrave, som Statens Civile Luftværn opførte i slutningen af og lige efter 2. Verdenskrig for at beskytte civilbefolkningen mod luftangreb. 50 personer kunne midlertidigt søge ly her, hvis Brabrand skulle blive angrebet fra luften.
Nogle gange nytter det at udstille sin uvidenhed. Så kommer dygtige folk fra nær og fjern og hjælper med at samle det puslespil, det ofte er at finde ud af, hvad der er op og ned på en sag.
Facebook-gruppen Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv er en guldgrube af erfaring og viden, og i denne sag var gruppens lokalhistoriske eksperter også til stor hjælp. Det blev i gruppen i sidste uge diskuteret, hvor bunkerne lå i Brabrand, og hvornår de blev bygget.
Blandt andet kunne Børge Jensen fortælle, at han så bunkeren ved det tidligere Brabrand Kommunekontor i bunden af Truevej blive bygget, og at det sandsynligvis var omkring 1948-49.
”I 1944 var parkeringspladsen på det pågældende sted oversået med tyske militærbiler og mandskab, og efter 1945 og frem til 1947 var det engelske militærbiler og mandskabsvogne, der fyldte pladsen. Bunkeren blev ikke bygget, før de engelske tropper var væk”, skriver Børge Jensen på Facebook. Han tilføjer:
”Jeg kan huske, at jeg spurgte en af arbejderne, hvorfor den skulle under jorden? Han sagde, at det var det sikreste sted, for der kunne man være i fred for tyskerne.”
Bunkere blev moderniseret
De fleste af de 5800 beskyttelsesrum, der blev opført rundt om i Danmark, blev bygget i slutningen af 2. Verdenskrig i årene 1944-45. Men helt frem til starten af 1950´erne blev der bygget beskyttelsesrum – for godt nok var krigen slut, men Verden blev ikke oplevet som et meget fredeligere sted af den grund.
Efter Koreakrigens udbrud i 1950 istandsatte Civilforsvaret de ca. 4.800 bunkere, der stadig eksisterede. Desuden blev der bygget ca. 660 nye bunkere i 1950’erne. De mange bunkere blev i 1964-65 moderniseret bl.a. med ståldøre og ventilator for at beskytte bedre mod radioaktivt nedfald fra atomvåben, fortæller Jens Perch Nielsen, som har skrevet om en tilsvarende bunker i Frederiksværk.
Også formanden for Jysk Koldkrigsforening, Martin Pagh, har bidraget med informationer til denne artikel. Han opfordrer interesserede, som ønsker at vide mere om bunkerne, til at besøge Dansk Koldkrigsmuseum i Silkeborg