Efter præcist en måned i Klaksvik er det vist på tide med en statusopdatering. Det har været en måned fyldt med et hav af indtryk – store som små.
De første indtryk
Byen har fuldstændig overvældet mig med den generelle varme og imødekommenhed der udvises. På én og samme tid utrolig rart og et kæmpe kulturschok.
Imødekommenheden kan nok bedst beskrives via min nabo, der har udvist en iver efter at byde mig velkommen til boligkvarteret. Der er allerede afsendt invitation til fifa-aften, øl, vand, og kaffe. Nu er spørgsmålet vel bare hvornår jeg kan sige tillade mig at tage over og banke ham i fifa. Alt andet lige, så følte jeg mig straks velkommen!
Varmen møder man især til sociale arrangementer hvor bl.a. værten sætter en stor ære i at opvarte sine gæster, og en guitar er nok til at starte både fest og fællessang. Det kan være svært at beskrive med ord, hvad der sker i det øjeblik der bliver slået an på guitaren og fællessangen skal til at begynde. Det ellers til tider små-fåmælte folkefærd, ændres med et trylleslag. Hvad end der måtte være at tilbageholdenhed ryger overbords og alle stemmer i. Det skal siges at de kan imponerede mange sangtekster i hovedet!
Kulturchokket er mere begrundet i den store tillid alle i byen nærer til hinanden. Det er kutyme at lade døren være ulåst eller lade nøglen sidde i døren. Det er ikke lige noget man umiddelbart oplever i Danmark.
Smuk natur og god udsigt
Fra lejligheden, der er placeret i den øverste del af byen, er der en utrolig smuk udsigt. Det er således muligt at skue udover hele byen. Både i dagslys og i nattetimerne er det et syn helt for sig selv.
Jeg har, med billederne nedenfor, forsøgt at give et indblik i hvilken udsigt jeg møder hver dag. Byen og naturen der smelter sammen i ét, i dagslyset, og det store lyshav der kommer til syne om aftenen.
Færøernes svar på Aarhus
Selvom størrelsen på byen, Klaksvik, er omtrent den samme som Hadsten, så kan der på mange områder alligevel drages paralleller til Aarhus. Det er den næststørste by, dedikationen til byens fodboldhold er enorm og der hersker en brændende ønske om at slå storebror Thorshavn i en hver tænkelig disciplin. På samme måde som AGF har FCK og Brøndby, har KI både HB og B36.
Vi har i opstarten spillet 3 kampe indtil videre, hvor vi har spillet 2 uafgjorte og vundet én. På trods af at vi senest slog et af de andre formodede top-5 hold, så er det stadig resultatet mod HB Thorshavn (2-2) som folk vil snakke om. Det er rivaliseringen dér, der tæller, og ikke ret meget andet. Turneringen starter officielt den 10. marts mod netop HB på hjemmebanen i Klaksvik, og man kan godt fornemme den spænding der allerede nu er om kampen. Når jeg snakker med de lokale, så håbefulde omkring et godt resultat, der kan markere starten på en succesfuld sæson.
De første indtryk i KÍ
Træningsopstarten har generelt været både hård og intens. De første 14 dage trænede vi hver dag, afsluttet med en træningstur, til Suðuroy, hvor vi fik trænet to gange om dagen. Sammensætningen af træningspas minder meget om det man ser i danske fuldtidsklubber, hvor der er træningspas formiddag og eftermiddag samt mad på anlægget. Typisk er morgentræningen mere teknisk og pladsspecifik, mens der om eftermiddagen er mere fokus på holdtræning og den fysiske del. Det er selvfølgelig ikke alle træningspas der foregår på banen, da der også er både styrkettræning og videoanalyse på programmet.
På den måde tåler det ikke rigtigt en sammenligning med de vilkår der hersker i f.eks. en klub som Brabrand. Dertil er forskellen i økonomi, lokal opbakning, faciliteter og kommerciel strategi/muligheder bare for stor.