Mens de vanlige modstandere fra den hjemlige turnering gjorde sig klar til at holde sommerferie var vores fokus rettet mod nye modstandere i Europa League. Det skulle vise sig at blive en historisk sommer hvor turen gik forbi San Marino, Litauen og Schweiz. Det hele endte med det bedste europæiske resultat nogensinde for klubben og et exit i 2. Kvalifikationsrunde.
Den første modstander der ventede var Tre Fiori fra San Marino, som var et hold vi havde meget begrænset kendskab til. I optakten til kampen, havde vi set videoklip fra bare en enkelt kamp, der var spillet 3 måender forinden. Vi var derfor noget usikre på hvad det var for en opgave der ventede os i henhold til niveau, spillere og spillestil. Inden kampstart gik det op for os, at der kun var 3 spillere, fra det videomateriale vi havde, der var i truppen til kampen. Altså lidt en ændring i forhold til hvad vi havde forberedt.
Trods de mange ændringer og ubekendte faktorer, hold vi fokus på os selv og vores gameplan, hvilket gav pote. Kampen endte 5-1 og vi havde sikret os en fantastisk udgangspunkt inden returkampen en uge senere.
I og med at sommerklimaet var noget anderledes i San Marino end på Færøerne (+20 graders forskel) tog vi afsted så tidligt at vi havde 4 dage dernede inden kampen for at tilpasse os til omstændighederne. De ekstra dage gjorde at muligheden bød sig for lidt sightseeing og afslapning indimellem træninger, møder og andet forberedelse.
Selve kampen gik ganske glimrende og endte med en sikker 4-0 sejr og en samlet sejr på 9-1 og videre avancement.
Den næste modstander var FK Riteriai fra Litauen, hvilket samtidig betød en tur ned i velkendte omgivelser. Holdet havde året forinden været i Vilinus for at spille mod byens andet hold – Zalgiris – der endte med at blive endestationen. Efter den komfortable sejr i første runde vidste vi at det var en helt anden opgave der ventede os nu. Kendskabet var større, materialet til analyser var markant forøget og vi havde et klart bedre indtryk af hvad det var for en modstander der ventede. På papiret kunne vi se frem til en opgave som underdog uden at blive skænket mange chancer for at komme videre. På lige fod med den første tur, så tog vi afsted i god tid for at vende os til omgivelserne og varmen. Dagene op til kampen bestod primært at træning, hvile og mad (pasta).
Kampen endte 1-1 og vi havde sikret os et fint udgangspunkt til hjemmekampen, da vi havde fået det vigtige udebanemål med i bagagen.
Efter to uger med rejser og kampe, var det rart at få en uge hjemme. Min familie havde planlagt sommerferie i det føræske og det skulle vise sig at timingen var helt perfekt da de fik mulighed for at se returkampen mod Riteriai.
Med en fantastisk opbakning fra klubbens fans og en vis portion hård fight lykkedes det os at få 0-0 på hjemmebanen og stå som vindere af opgøret. For første gang i klubbens historie var der sikret billet til 2. kvalifikationsrunde. En kæmpe oplevelse, og et helt særligt minde.
Sejren bar med sig at vi kunne se frem til den 3. rejseuge ud af de seneste 4 uger. Lodtrækningen sendte os til Schweiz og Luzern. Her ventede en modstander der ifølge transfermakt.dk havde en markedværdi på 170 mio. kr. og altså betydeligt mere end vores.
Modstanden alene var en stor mundfuld, men samtidig kunne vi også se frem til at tage på tur til et land hvor der var hedebølge med temperaturer på 33/34 grader, så varmen ville helt afgjort også spille en faktor.
Der blev på turen også plads til andet end bare fodbold, da vi havde en dag med sightseeing i Luzern. Landskabet og byen er en oplevelse, og klart et sted jeg vil anbefale som rejsemål. Vi var ude at spise i centrum af Luzern, hvor både naturen og solen blev nydt.
Efter vores afbræk med sightseeing, blev fokus igen rettet mod fodbolden og den opgave der lå og ventede forude. Træning, hvile og mad var de primære aktiviteter i dagene op til kampen. Varmen satte sit helt eget præg på turen da de 34 grader virkelig kunne mærkes da hotellet ikke havde aircondition på værelserne. Det var en balancegang at få vænnet sig til varmen, som vi jo kunne se frem til at spille i, og så at undgå at alle kræfterne forsvandt grundet for meget ophold udendøre.
Kampen endte med et 1-0 nederlag på et mål scoret i overtiden. Den umiddelbare skuffelse var enorm og ikke til at komme udenom. Følelsen af at have spillet en stort set “perfekt” kamp, for at se det smuldre i sidste øjeblik var utrolig tung. I en kamp hvor vi ikke var levnet mange chance, havde vi både mulighederne for at få et vitalt udebanemål og holde Luzern fra at score. I sidste ende lykkedes intet af det, desværre.
At komme hjem og få kampen lidt på afstand hjalp i henhold til at få sat det hele lidt i perspektiv, og derved nemmere kunne tage fat i de positive elementer fra kampen. Der ventede jo også en returkamp.
Returkampen endte desværre også med et 1-0 nederlag og derved var vores exit fra Europa League en realitet. Igen stod vi med en følelse af at det var de små marginaler der havde gjort udslaget. Chancerne var der, indtil Luzern punkterede kampen efter en god halv time. Opbakningen på stadion var fantastisk hele vejen igennem og vi sætter utrolig stor pris på støtten.
Samlet set har de 6 uger med Europa League været en fed oplevelse, og så afgjort noget jeg vil se tilbage på med glæde. Resultaterne og det fodboldmæssige er selvfølgeligt det primære, men der har bare været så meget mere end det. De oplevelser vi har fået undervejs med ture rundt i byer som Paris, Luzern og Vilnius mm. hører også med til fortællingen om en sommer der var noget anderledes end normalt.