Den 11. juni var dagen hvor det stod klart at modstanderen i Europa League hedder Tre Fiori og kommer fra San Marino. Lige siden har søgefunktionen på Google været flittigt i brug, da det var nødvendigt at indsamle lidt information om hvad det var for en modsander der ventede, samt hvor San Marino nu lige var placeret.
Til de der skulle have brug for en hjælpende geografisk hånd, så er San Marino placeret i Italien – og nej, det er ikke en tastefejl. Vejrudsigten siger en temperatur på ca. 30 og høj sol, så det er et noget andet klima der venter os til kampen den 4. juli.
Når nu destinationen var på plads, var det på tide at se lidt nærmere på den kommende modstander og et hurtigt blik ned over truplisten siger umiddelbart ikke det store, udover dét at det fortrinsvist er italienere der tørner ud for mandskabet. Den kyndige fodboldfan (og/eller Football Manager nørd) vil dog nok bide mærke i navnet Cristian Zaccardo. Det er en mand med mere end 300 Serie A kampe, et ophold i AC Milan og en VM-guldmedalje på CV’et. Selv i en forholdsvis fremskreden fodbold-alder på 37 år, må det siges at være en spiller af et vist format.
Den hjemlige turnering er gået på sommerpause og vores Europa League starter med en hjemmekamp torsdag den 27. juni med forhåbningen om en god kamp og et godt udgangspunkt.
For mig personligt bliver det, det første møde med europæisk fodbold og en kæmpe oplevelse. Det har været en af de ting der har været markeret i min kalender siden starten af året. Mentalt har de eupæiske kampe hele tiden været noget der lå langt ude i fremtiden – “det er jo først til sommer”. Det første halve års tid er fløjet afsted og pludseligt er der kun 3 dage til den første kamp spilles.